Ildroser

Ildroser er en urt, der er kendetegnet ved, at bladene har klare farver, der skifter mellem gul og rød, hvilket kan give et indtryk af, at blomsten brænder.

HERBOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk herbologi er ildroser betegnet som et remedie. Urten er desuden betegnet med sjældenhedsgraden ualmindelig.

Plukning af ildroser

Urten er udpræget svær at plukke, da den nærmest gerne vil blive plukket. Ligesom andre roser har den torne, men de er både længere og mere spidse. Derudover kan blomsten antageligt selvantænde voldsomt, hvis nogen, den ikke bryder sig om, plukker den. Det kan derfor være en fordel med både et dække og et par velpolstrede handsker.

Ildrosers magiske potentiale

Ildroser har en stærk forankring i spejlkraften pyro og kan blive kombineret med urter, der trækker på livskraften corpus. Urten har efter sigende egenskaber, der kan behandle vanskelige mutationer og påvirke folks frie sanser i voldsom grad.

Herbologisk diskussion

Der har været spekuleret en del i, hvilken betydning det har, at urten ildrose ofte er blevet afbilledet sammen med stjernebilledet Porten.

Find artiklen i Fladlandets Herbiarium i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Robin Hye (2022). Oprindelig illustration: Casper Starostka & Frederikke S. B. Høyer.

Senest opdateret: 10. oktober, 2024

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.