Jammersletten

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Jammersletten sig i den sydvestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Firkløveret, Slangeheden og Vestengen, samt vildegnene Glemslens Vidder, Melankoliderne og Tågelandet. Jammersletten består af 14 Herreder.

Jammersletten er betegnet som en mellemegn.

Natur

Området er dækket af græsland, klippegrund og ødemark. Jammersletten er et stort, men forholdsvist ufrugtbart, område. Nær bjergene er der stejlt og ufremkommeligt. At det gamle flodleje er nærmest udtørret har resulteret i, at meget lidt af Jammersletten har nogen form for plantevækst.

Byer

Lenet indeholder staden Merkhiara samt Lensstaden Tornstad.

Seværdigheder

Lenet indeholder følgende sted, der er betegnet som en seværdighed: De Vingede Monolitter.

Strækninger

Lenet indeholder Bronzesporet og Hyldomsfloden.

Områdefortællinger 

Lenet indeholder Mindekonstellationen og Sagnslagmarken.

Landmasser

Lenet indeholder ikke kendte landmasser.

Landskaber

Lenet indeholder Tørkebæltet.

Landmærker

Lenet indeholder Khallars Kløft.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Jammersletten Slægten Argenor.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.

Særligt udbredte favoriseringer er Archimedestroen og Vartigantroen.

Helligdomme

Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Jammerslettens Tempel.

Guddomme

Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:

Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen gode til at fortælle historier om, hvorfor netop de har det hårdere end alle andre. Folkene i Lenet fortæller det altid, som om de er ligeglade, men det er tydeligt noget, de går meget op i. De er utroligt stolte af at komme fra Jammersletten, fordi de mener, det betyder, at de har haft et hårdere liv end alle andre. Der er flere miner, hvorfra der bliver udvundet kviksølv, hvilket er af stor betydning for Fladlandet, men som desværre også er giftigt for dem, der arbejder med det.

Kendetegnende hverv

Gedehyrde, alkymist, kviksølvminearbejder, minearbejder og lykkejæger.

Kulturer i egnen

Egnsskikke inkluderer, at de fleste lokale har lært at bruge slyngen ved at øve sig i at ramme folk på den modsatte side af Khallars Kløft, som forsøger på at kaste døde i kløften. Det er også en tradition, at der én gang om året, i den tørreste periode, bliver lavet et optog, hvor de, der er gift, går hånd i hånd, begge med en krans af torne om hovedet.

Egnsprøven for Jammersletten indebærer at gennemføre en vandretur gennem en sti, der løber højt langs klippesiden, gennem en stor del af Tvillingekløften (en forældning af Khallars Kløft, som dog fortsat bliver brugt af de lokale i Jammersletten). Stejlheden, manglen på rækværk, en lunefuld blæst og løse sten gør det til en farlig oplevelse.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Jammersletten etableret omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten), som én samlet egn med navnet Hyldomsdraget. På daværende tidspunkt var den sydligste del af egnen dog ikke en del af området. I år 485 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) havde Den Khartavianske Koloniseringsstyrke indtaget området og deres leder Khallar Liopantra, havde været stærkt uimponeret beskrevet egnen som han synes var en ufrugtbar jammerslette, hvilken han derfor havde omdøbt den til at hedde. Befolkningen vænnede sig efterhånden til navnet Jammersletten, og egnen skiftede aldrig siden navn. Hyldomsdraget blev dermed en forældning af Jammersletten. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform) blev Jammersletten formaliseret som værende et Fladlandsk Len, som en del af nyetableringen af Fladlandet.