Jon-Theodor Liopantra

Jon-Theodor Liopantra er en nulevende personage, som er kendt for at være Førsteridder af Tågedalen.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Jon-Theodors fulde navn Jon Theodor Liopantra. Theodor er et Heronavn.

Nævneværdige titler

Jon-Theodors fulde titel er Førsteridder af Tågedalen, Jon-Theodor Liopantra. Jon-Theodor bærer titlen Førsteridder, da han er udnævnt af Tågedalens Baron til at varetage en Ridderordens ansvar i Lenet.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er Jon-Theodor kendt for, at han anvender et sammensat navn som personage, hvilket er usædvanligt for et medlem af Liopantraslægten, da det ikke er forankret i Khartaviansk kultur. Normalt ville en personages formelle navn kun inkludere fornavn og efternavn, men ikke mellemnavne såsom Heronavn. Efter sigende startede det med at hans givne navn “Thorian II” med tiden blev til kælenavnet Ian, og senere Jon, mens han samtidigt helst brugte sit valgte Heronavn, som var “Theodor”. Men hos Slægten Liopantra er det ikke acceptabelt blot at lade sig omtale med sit Heronavn, og derfor blev hans fornavn med tiden til “Jon-Theodor”, selvom hans fulde navn, formelt set er “Jon Theodor Liopantra”.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi har Jon-Theodor følgende fortælling: Jon-Theodor blev født i marts år 45 FNFT (under Bjergtagningerne) med navnet Thorian II Liopantra. Hans forældre var medlemmer af Slægten Liopantra, han var den mellemste i søskendeflokken og storebror til Leopold Liopantra. Som myndig valgte han at bære navnet Jon-Theodor Liopantra. I januar år 33 FNFT (under Ørnefreden) graduerede Jon-Theodor til Væbner af første grad. I september år 30 FNFT blev Jon-Theodor optaget på Khridima som Væbner af anden grad. I november år 27 FNFT graduerede Jon-Theodor fra Khridima som Ridder. I januar år 20 FNFT blev Jon-Theodor optaget på Accadia som Ridder. I april samme år graduerede Jon-Theodor fra Accadia som Livridder. I maj år 17 FNFT blev Jon-Theodor udnævnt til Kommandør af Firkløveret. I november år 9 FNFT blev Jon-Theodor udnævnt til Højkommandør af Gralgarden. I juni år 3 FNFT blev Jon-Theodor tilbudt at blive Ørnevæbner og takkede ja, hvilket betød, at han aftrådte som Højkommandør. I juli år 2 FNFT graduerede Jon-Theodor til Ørneridder. I september år 6 ENFT (under Skrivende Stund) aftrådte Jon-Theodor som Ørneridder. Samme måned blev han udnævnt til Førsteridder af Tågedalen.

Kronologisk diskussion

Et rygte fortæller, at Jon-Theodor omgående, efter at have erfaret, at Anastasia Vega var blevet Kronet, rejste til hende, og under en Audiens lagde sin Ørneridderkniv foran hende og Marsk Maximus Vega, hvorefter han erklærede sin udtræden af Ørneordenen.

Find artiklen i Det Store Fladlandske Slægtsværk Bog II i Biblioteket.

Grafik
Illustration: Freya Éowyn K. Chapman (2026).

Senest opdateret: 6. juni, 2026

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.