Kadaverlianer

Kadaverlianer er en urt, der er kendetegnet ved at gro på ådslerne fra døde dyr og visne bort, hvis de bliver skilt fra de knogler, de gror på.

HERBOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk herbologi er kadaverlianer betegnet som et remedie. Urten er desuden betegnet med sjældenhedsgraden almindelig.

Plukning af kadaverlianer

Urten kan fint blive plukket med bare hænder, da den ikke er farlig. Det er dog en forudsætning, at der bliver brugt lidt knoglerester som lokkemad. Det kan med fordel være lidt af den knogle, som planten sidder på. Tilsyneladende hjælper det, at planten har fat i nogle knogler med at forhindre, at den visner bort, inden den kan blive tørret rigtigt.

Kadaverlianers magiske potentiale

Kadaverlianers har en stærk forankring i livskraften corpus og kan blive kombineret med urter, der trækker på spejlkraften umbra. Urten har efter sigende egenskaber, der kan påvirke folks sanser i udpræget grad.

Find artiklen i Fladlandets Herbiarium i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Robin Hye (2022).

Senest opdateret: 10. oktober, 2024

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.