Kaffestøv (fra Luvak)

Kaffestøv (fra Luvak) er en bageingrediens, der består af kaffebønner, som er fermenterede, ristede og efterfølgende pulveriserede.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi bliver kaffestøv (fra Luvak) eksporteret fra Luvak i Slangeheden.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi er kaffestøv betegnet som en eksportvare.

Fremstilling af kaffestøv

Fremstilling af kaffestøv forudsætter adgang til kaffebønner.

Anvendelse af kaffestøv

Kaffestøv er en valgmulighed i fremstilling af luksusretter, der har en indført bageingrediens som forudsætning (Fladlandske Krydderkroner, Fladlandske Æresfade, lysekronekager og svøbte sommerstege).

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er der en lang række retter, hvori kaffestøv indgår. Men den mest kendte anvendelse er, når kaffestøvet bliver overhældt med kogt vand, som efterfølgende bliver siet fra. Det efterlader en dyb, bitter og velduftende kaffedrik, som mange finder en sand fornøjelse i at nyde. En række kunstnere har fundet frem til, at verandaer eller terrasser er særligt velegnede steder at nyde drikken.

ALKYLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk alkylogi er der en teori om, at kaffedrik, baseret på kaffestøv, eventuelt tilsat rette mængde af søderier og mælk, indebærer en særlig balance mellem de tre spejlkræfter, som EVEAtroen er forankret i. Netop derfor vil dygtige alkymister ofte have en sådan bryg med sig i laboratoriet.

Find artiklen i Fladlandsk Markedskartotek Bog I i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Freya Éowyn K. Chapman (2023).

Senest opdateret: 30. april, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.