KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er Khallarburg kendt for, at stalden er det mest centrale i borgen. Khallarburg er indrettet usædvanligt for en borg, da der ligger en stald i midten, og at borgens største gildesal er opført ovenpå stalden. Det er fra gildesalen muligt at komme direkte ned i stalden og derfra ride ud med meget kort varsel.
STRATOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk stratologi er Khallarburg betegnet som Lensfæstning, slot og borg.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev fæstningen opført i år 475 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) i Khartaviansk byggestil af Den Khartavianske Koloniseringsstyrke. Khallarburg blev opkaldt efter den Khartavianske hærleder Khallar Liopantra. I september år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) blev Khallarburg erklæret for Vestengens Lensfæstning.
Find artiklen i Krigens Dyd i Biblioteket.