Khedroz

Khedroz er en stad, der er Lensstaden i Sydlenet og er kendt for at være en by i evig intern konflikt.

KARTOLOGISK SKILDRING

Byggestilen i Khedroz er kendetegnet ved, at det altid er muligt at finde adskillige genopbygningsprojekter igang i byen, og det er nærmest, som om de ikke rigtig når at blive færdige, før de er i stykker igen. Bygningerne er af mange forskellige stilarter, og det er muligt at finde både Avillionsk, Khartaviansk og Fladlandsk byggestil dør om dør.

Indenfor Fladlandsk kartologi er Khedroz betegnet som Lensstad.

Attraktioner og fæstningsværker

Staden indeholder attraktionen Sydlenets Tempel og Lensfæstningen Castillienburg.

ADVOLOGISK SKILDRING

Staden ligger ved åbent vand og kan blive tilgået med alle typer af fartøjer. ⚓

Eksportvarer

Staden er kendt for følgende eksportvarer:

Sendingerne olivenolietønder og silkeruller.

Genstanden oliveneddike (fra Khedroz).

KONSULOGISK SKILDRING

Bygningerne er under konstant genopbygning på grund af de mange skader, som gentagne kampe og konflikter i byen skaber. Bygningerne bliver genopført ud fra den stil, de var før, da det ikke kan svare sig at tænke nyt, når tingene alligevel bare bliver smadret på et senere tidspunkt. 

Indbyggerne

Indbyggerne i Khedroz har en tendens til at ødelægge deres egne genstande, når de bliver frustrerede og har brug for at komme af med deres vrede. Så hvis de bliver sure, går de hjem og begynder at ødelægge deres egne ting, indtil de er kølet ned (eller de løber tør for ting at smadre). Særligt velhavende folk vælger at have dyre ting stående, som de kan ødelægge for at fremvise deres rigdom, hvorimod folk med færre penge, låser de ting ned, de holder af, i kister, så de ikke lige kan smadre dem i et vredesanfald.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt under Ragnars Gyldne Regime (750-700 FNFT) som en stad i Fladlandsk byggestil med ukendt navn. Byen blev antageligt grundlagt med henblik på at være et sydligt knudepunkt for handel og agere magtcentrum i området, på vegne af Ragnar af Folkaætten. Det er ukendt, hvad byens oprindelige navn var, men der er kilder, der fortæller, at byen blev omdøbt til at hedde Khedroz under Håbets Støbeform (400-289 FNFT), da den bliver indtaget af hære fra Den Khartavianske Storkoloni. Under Accalias Århundrede (289-191 FNFT) blev Sydlenets Tempel opført.

Offgame Information

Senest opdateret: 26. september, 2023