BÆSTOLOGISK SKILDRING
Khrysaorer er ifølge myten genstridige og hårdslående. Khrysaorer er ekstremt udholdende i kamp, og folk, der har mødt dem, har følt sig overrumplet og ramt af de grenlignende pigge, nærmest aldrig nåede at få øje på selve væsnet. Der er kun få personer, der mener at have set en khrysaor. Deres voldsomme temperament får skovene til at lægge sig og store spor af ødelæggelse er i nærheden af, hvor de er.
Indenfor Fladlandsk bæstologi er khrysaorer betegnet som uhumanoide, store, sjældne, nærlivsændrende og livsfarlige.
Kategorisering af khrysaorer
Khrysaorer er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Khrysaorer er i myter blevet sammenlignet med bjørne i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende store.
- Væsentræk og type: Khrysaorer bliver beskrevet som værende en anden størrelse end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
- Sjældenhedsgrad: Myter fortæller, at khrysaorer er svære at finde, men er mulige at opspore i vildegnen Ulvegabet, og i sjældne tilfælde i Lenet Nordskoven, der grænser op til vildegnen. De bliver derfor kategoriseret som værende sjældne.
- Kraftgrad: Ifølge myter er det mest kraftfulde ved khrysaorer at de er i stand til at skyde de grenlignende pigge afsted fra deres ryg for derefter at fremgro nye. De bliver derfor kategoriseret som værende nærlivsændrende.
- Farlighedsgrad: Eftersom khrysaorer er betegnet som nærlivsændrende, og da myterne beskriver deres adfærd som velovervejet, bliver de vurderet til at være livsfarlige.
- Trin: Eftersom khrysaorer bliver beskrevet som store, sjældne, nærlivsændrende og livsfarlige, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 4 fabelvæsner.
- Varianter: Det er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af khrysaorer.
Oplevelsen af mødet med en khrysaor
Mødet med en khrysaor er oftest dødbringende og ødelæggende. I nærheden af khrysaoren området ødelagt, uagtet om det er træer, som er væltet, sten, der er knust, eller huller, der er formet. Et spor af ødelæggelse er i nærheden af den, og det sætter sig som en gnavende fornemmelse i dem, der oplever den. Tanker om at flygte og glemme ødelæggelserne, sætter sig i sindet: “Hvis jeg lades som om, at jeg ikke har set det, så har jeg det nok ikke.”