CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi er kirurgi betegnet som en mystisk praksisvariant.
DISSEKTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk dissektologi bliver personer, der udfører kirurgi, kaldet kirurger. Kirurger har brug for adgang til kirurggrej for at kunne udføre deres gerning.
Forberedelse indenfor kirurgi
Når en kirurg ikke har travlt, kan det være en fordel at rydde lidt op i sit kirurggrej. Ofte er der redskaber, som ville have godt af at blive renset og pakket pænt sammen, så de er klar til brug. Det kan indebære at skolde redskaber med kogende vand eller en varm flamme. Det vil også være en god idé at rense eller udskifte skåle. Sikre, at der er nok tråd og brugbare lys. Eventuelt slibe redskaber, der er ved at blive lidt sløve. Hvis der er et forstørrelsesglas, kan det være en fordel at pudse det.
Undersøgelser indenfor kirurgi
Når en kirurg vil undersøge en person, er det en forudsætning, at vedkommende befinder sig i et infirmeri. Kirurgen starter med at se efter, om der er synlige tegn på mutationer, eksempelvis på arme eller hals. Her kan et forstørrelsesglas være en hjælp. Det kan også være en mulighed at tage en prøve fra personens hår med en pincet eller tage et afskrab fra huden, eventuelt med en skalpel. Prøven kan blive indsamlet i en skål. Det er derefter muligt at undersøge, om der er tegn på mutationer ved at studere prøven gennem et forstørrelsesglas, eventuelt efter at have opløst den i en væske, der hjælper med at fremhæve prøvens indhold. Derudfra kan kirurgen så vurdere, om der er tale om en mutation og i så fald, hvilken variant der kunne være tale om.
Behandling indenfor kirurgi
Når en kirurg vil behandle en person i et infirmeri, starter vedkommende med at lægge sine redskaber frem, så der er godt overblik over dem. Det kan være nødvendigt at reagere hurtigt, så det er uheldigt at spilde tid på at stå og rode i en taske efter dem. Dernæste vurderer kirurgen, hvilket indgreb der på den ene side kan svække mutationen, og på den anden side ikke skader bæreren unødigt. De fleste indgreb inkluderer at foretage et lille snit med en skalpel og bruge en pincet til at fjerne dele af mutationen, for derefter at sy såret sammen igen med sårnål og tråd. I nogle tilfælde kan det være hurtigere, men mere smertefuldt, at brænde et sår sammen, nærmere end at sy det. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at bruge et bor for at kunne komme tæt nok på mutationen eller endda en krumhakke. Det kan også være nødvendigt med en åbnetang for at holde såret nok åbent til at kunne gribe fat i mutationen. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at bruge en knoglesav, selvom amputation generelt bør blive undgået, hvis det er muligt. Bemærk, at det kan være fordelagtigt at fastholde eller bedøve sårede personer, hvis de har smerter eller ikke er ved deres fulde fem, forudsat, at der er blevet givet samtykke til det. Det er vigtigt at huske, at mutationer ikke kan blive fjernet med kun én behandling. Den første behandling efterlader mutationen døende, men uden en anden behandling en måned efter, kan mutationen vokse sig stærk igen.
Om vævet
Overfladevævet, såsom hud eller hår, bliver brugt til de grundlæggende undersøgelser og behandlinger. Til mere komplekse undersøgelser og behandlinger er det nødvendigt med væv, der sidder i kød under overfladen, såsom muskler eller knogler, som eksempelvis ribben. Det mest ædle og magisk potente væv i kroppen er de indre organer, såsom nyre og lever. Bemærk, at hjernen og hjertet ikke er tilknyttet væv.