Kropsskulpturering

Kropsskulpturering er en praksisvariant af miksturbehandling, der indebærer at ændre drastisk på nogens krop ved hjælp af indgreb, som omformer hud og knogler, understøttet af proteser og sminke.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er kropsskulpturering betegnet som en mystisk praksisvariant.

DISSEKTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk dissektologi bliver kropsskulpturering anvendt til at genskabe fjernede vættetræk, fjerne syrear eller lave komplekse proteser. Kropsskulpturering kan kun blive udført i et infirmeri. Personer, der udfører kropsskulpturering, bliver kaldt kropsskulptører. Der er behov for miksturer for at udføre kropsskulpturering. Bemærk, at det er forskellige miksturer, alt efter hvilken type kropsskulpturering der er tale om.

Udførsel af kropsskulpturering (for at fjerne syrear)

Kropsskulpturering kan have til formål at fjerne syrear. Kropsskulptøren udfører kropsskulptureringen ved at bruge kirurggrej til at skære huden omkring syrearret væk, mens der, ved hjælp af åreladergrej, bliver påført salamandosalve på såret, som lader ny hud gro frem og hele i stedet. Til sidst kan der eventuelt blive lagt en forbinding omkring for at lade huden hele uden for meget forstyrrelse eller snavs. Behandlingen er ofte også i stand til at fjerne edsar.

Udførsel af kropsskulpturering (for at genskabe vættetræk)

Kropsskulpturering kan have til formål at genskabe vættetræk. Kropsskulptøren udfører kropsskulptureringen ved først at bruge lægegrej, særligt maddiker eller igler til at spise eventuelt betændt hud i og omkring vættearet først. Derefter bliver der anvendt åreladergrej til at indføre mortomikstur i såret, hvilket får vættetrækkene til at vokse frem igen. Der er dog ofte brug for at justere og skulptere med kirurggrej for at undgå, at det vokser ud forkert og i værste fald tager form af en mutation. Til sidst kan der eventuelt blive lagt en forbinding omkring for at lade huden hele uden for meget forstyrrelse eller snavs.

Udførsel af kropsskulpturering (for at anvende en kompleks protese)

Kropsskulpturering kan have til formål at skabe komplekse proteser, hvilket indebærer meget forberedelse, inklusiv at lave protesen. Mange kropsskulptører lader andre om at udvikle proteser. Kropsskulptøren udfører kropsskulptureringen ved først at bruge lægegrej, særligt maddiker eller igler til at spise eventuelt betændt hud i og omkring det sted, hvor protesen kommer til at være. Derefter bliver der anvendt åreladergrej til at indføre temporimikstur i såret, hvilket får kroppen til lukke såret bedst muligt. Der er dog ofte brug for at justere og skulptere med kirurggrej for at undgå, at det vokser ud forkert og i værste fald tager form af en mutation. Derefter bliver protesen sat ind og tilpasset. Til sidst kan der eventuelt blive lagt et lag sminke på for at dække overgang mellem protese og hud. Det er også en mulighed at putte en forbinding omkring for at lade huden hele uden for meget forstyrrelse eller snavs.

Find artiklen i Arcana Magica Bog II i Biblioteket.

Senest opdateret: 30. marts, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.