Kyria

Kyria er et Akademi, der befinder sig i Lenet Allesia, i Kyriakastellet, og som er kendt for at være det Akademi i Fladlandet, der har de sværeste optagelsesprøver.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi indeholder Kyria værksmøllen Bogtrykkeriet. Kyrias Kollegium er tilknyttet Akademiet Kyria.

Oplevelsen af Kyria

Stemningen af livet som studerende på Kyria bliver beskrevet som farverigt, hårdt og undersøgende. Kyria er stort og flot. Det er tydeligt, at Akademiet fra starten blev bygget til at være stort nok til at rumme alle bygninger og samtidig have god plads til grønne områder. På Akademiet er der nærmest altid en hyggelig summen af studerende, der debatterer videnslærer eller måske rygter. Lyden af Kyria er fuld af bier, højrystede debatter og nynnen fra studerende, der både træner deres sind og opbygger viden, men også arbejder med den kropslige del af dem selv. Benene bliver ofte trætte i løbet af en dag, da de forskellige steder, undervisningen foregår, ofte befinder sig langt fra hinanden. Tankerne forholder sig til alt det, den studerende har lært i undervisningen i et forsøg på at forstå og lære det, de har fået at vide. Men der er sikkert også tanker om noget af alt det, der foregik udenfor undervisningen – ofte i form af spændende samtaler under lange gåture i de flotte haver.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi indeholder Kyria Kyrias Dissektologielektorat og Kyrias Taktologielektorat. Kyrias omdømme fortæller om et Akademi, hvor der bliver sat stor ære i, at de, der kommer ind, allerede er talentfulde, når de starter. For at sikre sig de største talenter, har Kyria en yderst svær optagelsesprøve, men for de, der klarer prøven og har bevist deres talent, vil Akademiet til gengæld gøre meget og sætter endda en ære i at holde gebyret for optagelse på et rimeligt niveau. Livet på Akademiet indebærer efter sigende hård træning og selv med et nedsat optagelsesgebyr, har størstedelen af Akademiets studerende stadig brug for velhavende donatorer. Kyria bliver ofte valgt som Akademi ud fra et ønske om, at den studerende er exceptionelt dygtig til det, de specialiserer sig i.

Kyrias Akademiprestige 

Kyria bliver, ud fra Fladlandsk Aristologi, vurderet til at have Akademiprestige 11.

På Kyria er der følgende særpræg på de tre Akademilinjer, som bliver udbudt:

  • Ridderlinjen har fokus på diskretion og forklædning, samt opbygning af forsvar.
  • Advisørlinjen har fokus bred kulturforståelse og det store perspektiv.
  • Præstelinjen har fokus på improvisation og kombination af forskellige teknikker.

STRATOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk stratologi befinder Kyria sig inde i Kyriafæstningen og er derfor meget godt beskyttet.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi har folk fra Kyria ofte en positiv opfattelse af Izubrahe, da de beundrer og nærmest romantiserer over Akademiets placering langt ude ved Rigets grænse, nær eventyret. Folk fra Kyria har ofte en negativ opfattelse af Stradamos, som de betragter som forstokket og gammeldags. Kyria har ry for at der er mange fælder gemt, som medfører at det at gå ind på Akademiet, udenom hovedindgangen, kan være farligt. Det er også kendt at der ofte sidder ivrige studerende og diskuterer alle mulige emner i Akademiets haver, så det nærmest lyder som fuglekvidder, hvilket samnavnet (øgenavnet) Fugleburet henviser til.

Indenfor Fladlandsk konsulogi fortæller et rygte, at Kyria er det sted i Fladlandet, hvor flest spioner er blevet oplært.

De studerende

Studerende fra Kyria har lært, at det kræver hårdt arbejde for at nå til toppen. De er ofte diplomatiske og søger at finde en løsning, uanset om det er indenfor eller udenfor rammen. Det betyder, at de ofte vil gå mange omveje for at nå frem til deres mål. De studerende værdsætter dog samtidig sammenhold og har et ønske om at spille hinanden bedre, så de når fremad sammen. På Kyria bor de studerende på 5-personers værelser, hvor de hver har en én-persons seng. Værelserne er runde, med enkle møbler. De studerende skifter værelse flere gange under deres ophold.

Jubilæum

Kyria afholder hvert år et par dages jubilæum i maj, hvor alle, der er tilknyttet Akademiet, eller er gradueret fra det, er inviterede, medmindre de er uvelkomne, eksempelvis fordi de har skiftet tilknytning til et andet Akademi. Jubilæet bliver, blandt de indforståede, ofte omtalt som “Forårsgildet”.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Akademiet oprettet i maj år 263 FNFT (under Accalias Århundrede) i Avillionsk byggestil. Måned år blev Kyrias Dissektologielektorat og Kyrias Taktologielektorat oprettet.

Offgame Information

Senest opdateret: 27. januar, 2025