Kyriakastellet

Kyriakastellet er et fort i Allesia, der har imponerende store buer som en del af murene.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Kyriakastellet sig i Allesia i Storeflor, inde i Kyria. Kyriakastellet er kendt som Bogborgen, fordi den er bygget som beskyttelse for Akademiet Kyria og Bogtrykkeriet. Fæstningens indgang er åben uden port og med buer, der viser, at alle, som ønsker det, kan betræde området. Men misforstå ikke signalet – der er sat fælder, forhindringer og andet op, for de, som ikke følger stierne eller ikke er ifølge med en, der kender vejen.

Fæstningens attraktioner

Kyriakastellet indeholder værksmøllen Bogtrykkeriet.

Kartologisk diskussion

Størstedelen af Kyria befinder sig inde i Kyriafæstningen, men tommelfingerreglen ved seværdigheder er, at det er det mest betydningsfulde af stederne, der bliver beskrevet som værende den, der indeholder de andre, og dermed betegnet som en seværdighed, men ikke nødvendigvis den “yderste” af dem. Det er grunden til at det er Kyria, nærmere end Kyriakastellet, der står til at være yderst, og betegnet som en seværdighed.

STRATOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk stratologi mener nogle at Kyriakastellet burde være kategoriseret som borg, men Stratologielektoratet er sikre på det ikke er relevant.

Kyriakastellet er betegnet som et slot.   

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi bliver Kyriakastellet ofte omtalt som Bogborgen, og det bliver derfor betragtet som et samnavn for fæstningen med henvisning til den store mængde bøger, der bliver lavet og opbevaret i den.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev fæstningen opført i april år 278 FNFT (under Accalias Århundrede) i Avillionsk stil. Sammen med fæstningen blev Bogtrykkeriet opført. Der var uenighed om, hvilken by Bogtrykkeriet burde blive opført i, og derfor endte både fæstningen og attraktionen med at blive opført udenfor nogen større, eksisterende byer. I maj år 263 FNFT blev Akademiet Kyria oprettet i fæstningen.

Find artiklen i Krigens Dyd i Biblioteket.

Bogborgen (samnavn) henviser hertil.

Senest opdateret: 10. februar, 2026

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.