CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi er lægekunst betegnet som en mystisk praksisvariant.
DISSEKTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk dissektologi bliver personer, der udfører lægekunst, kaldt lægekyndige. Lægekyndige har brug for adgang til lægegrej for at kunne udføre deres gerning. Nogle uoplyste individer har udtrykt forvirring over, hvorfor det hedder lægekunst og ikke lægekundskab, men det er blevet slået hen, for det er jo selvindlysende, mener de mest fremstående dissektologer.
Forberedelse indenfor lægekunst
Når en lægekyndig ikke har travlt, kan det være en fordel at rydde lidt op i sit lægegrej. Det kan være en fordel at skolde doseringsskeen og spatlen med kogende vand eller en varm flamme. Det vil også være en god idé at rense eller udskifte skåle og glasbeholdere. Det kan være nyttigt at blande nyt duftesalt eller fremstille nye kvaksalverier. Det er vigtigt at passe sine maddiker og eksempelvis fodre dem, hvis der er gået længe siden sidst.
Undersøgelser indenfor lægekunst
Når en lægekyndig vil undersøge en person, er det en forudsætning, at vedkommende befinder sig i et infirmeri. Den lægekyndige starter med at se efter, om der er synlige tegn på sygdomme, eksempelvis på arme eller hals. Det er dog kun sjældent tilfældet. Derfor bruger lægekyndige ofte et hørerør til at lytte på den lidendes brystkasse for at høre, om der er problemer med vejrtrækningen. Det er også en mulighed at teste reflekser ved at daske let til personens knæ med en reflekshammer. Alternativt kan det, i ekstreme tilfælde, være nødvendigt at tage en prøve fra personens marv ved at bore et hul ved ryggen eller hovedet og derefter sætte en skål under. Rygmarv og hjernemarv er nu engang det mest fornemme marv. Hvis der er taget en prøve, kan den derefter blive undersøgt for tegn på sygdomme, eventuelt efter at have opløst den i en væske. Derudfra kan den lægekyndige vurdere, om der er tale om en sygdom, og i så fald hvilken variant der kunne være tale om.
Behandling indenfor lægekunst
Når en lægekyndig vil behandle en person i et infirmeri, starter vedkommende med at vælge, hvordan sygdommen bedst bliver behandlet. Mildere sygdomme kan blive behandlet ved, at den lægekyndige lader den syge lugte til et særligt duftesalt, som har en helbredende, eller i hvert fald stærk, lugt. Nogle lægekyndige anvender hjemmelavede kvaksalverier i form af pulver, piller eller væsker, som de doserer til den syge med en doseringsske. Modtageren drikker kvaksalverierne eller smører det på kroppen. Men noget af det mest nyttige er at have et glas med maddiker og bruge en pincet til at flytte dem over på et sted, hvor den syge har betændelse. Det kan være nødvendigt med en spatel til at skrabe lidt af sårskorpen af først. Maddiker spiser betændelse, uden samtidigt at spise det raske kød. Maddiker er lidt uelegante at se på, men de er ret præcise, og derfor bliver de ikke bare brugt til arme og ben, for de er så smidige, at de kan spise betændelse i selv ryggen eller hjernen – hvis de kan komme til det. Det er bare vigtigt, at de ikke er der for længe, da de ellers begynder at mæske sig i selve marven.
Om marven
Det er muligt at foretage mindre undersøgelser gennem prøver af slim fra næsens dybere kamre. Til mere grundige undersøgelser kan marven i de knogler, der sidder i ben og arme, blive anvendt. Til de mest grundige undersøgelser er det nødvendigt med marvsprøver fra rygsøjlen eller endda hjernen, hvor den mest ædle marv i kroppen befinder sig.
