Livsranker

Livsranker er smykkemarkører for trosretningen gammeltroen, der har form af halskæder.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bærer gammeltro personer livsranker som et symbol på, hvilke livsbegivenheder de har oplevet. Alle store livsbegivenheder bliver i livsranker symbolsk repræsenteret af individuelle mindre objekter, eksempelvis i form af en perle, en fjer eller en nød. Her kan en stødtand fra et vildsvin måske symbolisere, at engang overlevede bæreren et angreb fra vilde dyr. En perle kunne måske symbolisere, dengang personen gennemgik sin myndighedsceremoni. Bemærk, at hvilke betydninger, de forskellige objekter har, er helt op til bæreren selv, så det er stort set umuligt at “læse” en livsranke. Livsranken bliver båret, fra personen har gennemgået en navngivningsceremoni, og indtil vedkommende dør. En livsranke bliver båret synligt om halsen som en halskæde.

Livsranker er betegnet som trosmarkører.

Alternativ anvendelse

Nogle gammeltro personer vælger at skjule deres livsranke, især hvis de befinder sig i områder eller situationer, hvor det at bære en livsranke er ildeset. Det kan også være personer, der har valgt ikke at være åbne om, at de er gammeltro. Det gælder endda også for gammeltroens forkyndere, kaldet goder.

Find artiklen i Arcana Magica Bog III i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1-2: Dark Østergård (2024).

Senest opdateret: 5. marts, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.