Luvak

Luvak er en stad, der befinder sig i Slangeheden, og som er kendt for den store mængde af verandaer og terrasser.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Luvak kendetegnet ved, at de fleste bygninger har verandaer og terrasser foran sig. Der er også flere fællesområder indrettet med bænke ud fra samme stil.

Attraktioner og fæstningsværker

Staden indeholder ingen attraktioner eller fæstningsværker.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ved åbent vand og kan blive tilgået med alle typer af skibe. ⚓

Eksportvarer

Staden er kendt for følgende eksportvarer:

Sendingen kaffebønner.

Genstanden kaffestøv (fra Luvak).

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er grunden til, at der befinder sig verandaer og terrasser foran hver eneste bygning, samt små hyggeområder, for at folk kan sætte sig ved dem og vende deres tanker, hvilket oftest indebærer at drikke varmt te, kaffe, kakao eller saft.

Indbyggerne

Indbyggerne i Luvak er kendt for deres nysgerrighed, når det kommer til smage på drikkevarer. De har altid en kop med sig og viser deres nysgerrighed ved at holde den frem foran sig i håb om, at nogen vil putte noget i den, som de kan få lov til at smage på. Det bliver set som uhøfligt ikke at have en kop med sig, for det må betyde, at vedkommende føler sig for fin til at smage på andres drikkevarer.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt i august år 495 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) som en stad i Azurransk byggestil. Byen blev opført som en Azzuransk havneby, med fokus på at vedligeholde sejlruter mellem Bakkedalen og Slangeheden. I august år 117 FNFT (under Opblomstringen) var byen blevet ombygget i Khartaviansk byggestil, i takt med, at efterspørgslen på mere luksuriøse varer steg i Fladlandet og byens velstand voksede.

Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog III i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Casper Starostka (2025).

Senest opdateret: 29. september, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.