Luzerne

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Luzerne kendetegnet ved, at der hænger adskillige lys rundt omkring i byen.

Attraktioner og fæstningsværker

Staden indeholder attraktionen Tågedalens Tempel og Lensfæstningen Bastion Maskiravak.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ved åbent vand og kan blive tilgået med alle typer af skibe. ⚓

Eksportvarer

Staden er kendt for følgende eksportvarer:

Sendingerne minelygter og urtevandstønder.

Genstandene dampesvampefrø (fra Luzerne) og dampesvampetern (fra Luzerne).

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi har lysene til formål at holde den tætte tåge væk og afskrække de væsner, der er bekymring for, kunne dukke op, hvis tågen bliver for tæt.

Indbyggerne

Indbyggerne bliver utrygge, hvis de oplever, at der er meget kulde, fugt og mørke på samme tid. Det er normalt for dem at vælge tørre og varme steder. De bliver ofte iltre og utålmodige, når det ikke er muligt at forblive på et tørt og trygt sted. Når de er i varme, tørre omgivelser kan de slappe af.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt omkring år 710 FNFT (under Ragnars Gyldne Regime) som en bygd med et ukendt navn, i Fladlandsk byggestil. I år 445 FNFT (under Gnistens Inddæmning) blev byen indtaget af Den Azurranske Koloniseringsstyrke og omdøbt til at hedde Luzerne. I den sammenhæng blev fæstningen Bastion Maskiravak opført til at sikre magten i området, og i takt med at byen fik fast bystyre, blev den udvidet til en stad. I maj år 272 FNFT (under Accalias Århundrede) blev Fæstningen Bastion Maskiravak erklæret for Tågedalens Lensfæstning. I juni samme år blev Tågedalens Tempel opført, og samme måned blev Luzerne erklæret for at være Tågedalens Lensstad.