Lygtefolk

Lygtefolk er vætter, der bliver beskrevet med menneskelignende silhuet eller som en svævende, lille lyskugle, samt med ry for at give dødelige sår.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er lygtefolk betegnet som middelstore og humanoide.

Udseende: Menneskelignende silhuet. Måske. Eller en svævende lille lyskugle.

Udbredelse: Lygtefolk er ekstremt sjældne, og der er meget stor uenighed om, hvordan de ser ud, eller hvor de lever.

Fortællinger: Myter fortæller, at selv det mindste sår fra en af lygtefolket er dødeligt. Der er i tidens løb mange personer, der er døde af uhelbredelige banesår, som de påstod var blevet dem påført af lygtefolk. Indenfor Fladlandsk bæstologi er der en del debat om, hvorvidt lygtefolk er spektrale og dermed åndevæsner, nærmere end vætter. Men eftersom de folk, der har været i kontakt med lygtefolk dør kort tid efter, har det ikke været muligt at have en tilstrækkeligt fornuftig debat med dem.

Offgame Information

Senest opdateret: 28. december, 2022