Lykkespringeren

Lykkespringeren er et mindesmærke i Khatan, der har form af en stejlende hest med vinger.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder mindesmærket sig i Khatan, i Ryttermarken, i Khatalan, i Khiburgdistriktet, i Khiburg, på den øverste platform af fæstningen.

Oplevelsen af Lykkespringeren

Lykkespringeren er udført i solid marmor og placeret helt ude ved kanten af den højeste platform i fæstningen Khiburg. Det betyder, at den er synlig fra ydersiden af fæstningen, og mange nyder synet af den. Stemningen omkring den er beærede og beroligende, da den sender et tydeligt signal om, at Rechtsfeltslægten våger over byen og sikrer freden.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi har der været enkelte, som har påpeget, at Lykkespringeren er en hest, der befinder sig meget højt oppe, og var det ikke for vingerne, så kunne hesten minde om Milequ, men det er nok et tilfælde.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi har der været mange, som har haft skepsis overfor, hvor tæt Lykkespringeren rent faktisk er udseendemæssigt på en rigtig pegasus.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev mindesmærket rejst i juni år 264 FNFT (under Accalias Århundrede). Statuen var en gave fra Accalia Dérkomai da hun flyttede til Tronstad, muligvis som en afskedsgave. Rechtsfeltslægten valgte at sætte den op synligt for alle, som en hyldest til Accalia og Fladlandets frihed. Det er lidt uvist, om navnet henviser til at statuen er en hest, eller om det er for at hylde Accalia, for hendes store spring til at blive en af Fladlandets mest anerkendte Regenter.

Kronologisk diskussion

Der har været debat om hvorvidt Accalia gav statuen tidligere, men at Rechtsfelterne bevidst valgte først at opsætte den, ved Accalias 25-års jubilæum som Regent, måske for at minde hende om hvor hun var opvokset. 

Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog V i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Freya Éowyn K. Chapman (2023).

Senest opdateret: 12. marts, 2026

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.