KARTOLOGISK SKILDRING
Markova befinder sig i den nordvestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Nordskoven, Romun og Vestengen, samt vildegnene Mørkeskoven og Tavshedskrybben. Lenet består af ti Herreder.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Markova betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er græsland, klippegrund, skovland og ødemark. Det meste af undergrunden er meget ufrugtbar på grund af mange giftstoffer og aske fra skyggesten, og det er derfor stort set umuligt at opdyrke jorden i Lenet. I klippeområderne er der flere steder gode muligheder for at finde malm. Der er et sparsomt dyreliv mest bestående af ådselsædere, gnavere og insekter. Der forvilder sig dog indimellem større dyr ud fra vildegnene Mørkeskoven eller Tavshedskrybben.
Landmærker
Lenet indeholder søen Tandhjulet.
Områdefortællinger
Lenet indeholder ingen områdefortællinger.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder staden Satu, samt Lensstaden Zánadu.
Seværdigheder
Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Akademiet Izubrahe og værksmøllen Udvinderen.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Lensejeren af Markova er Slægten Pajari.
CELESTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende Religioner praktiseret: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Eurikatroen og Archimedestroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Markovas Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Befolkningen er kendte for at være dem, der støtter Fladlandet som samlet Rige mest loyalt. Det ugæstfrie, giftige område er betydningsfuldt på grund af dyrebare eksportvarer, der bliver fremstillet her, men også fordi det er herfra, at en af Fladlandets vigtigste grænser bliver forsvaret. Folkene i Lenet har tilvalgt de hårde levevilkår, som det at bo og arbejde i Markova indebærer, fordi de ved, hvilken forskel de kan gøre her.
Beskæftigelser
Fixer, metallurgist, minearbejder.
Kulturer i egnen
Egnsskikke inkluderer at bære et garnnøgle eller en trisse med snor for aldrig at fare vild i de labyrintagtige bygninger eller miner. Det er også derfor, de lokale aldrig vil pille ved tråd, de ser ligge på jorden. Det er også skik at hjælpe flygtninge med de nødvendigheder, der skal til, så de kan overleve. Indbyggere i Markova har altid en ekstra soveplads opredt til en trængende i nød.
ENTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende afdyrkelser praktiseret: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Markova oprettet under Standhaftighedens Skjolde (500-450 FNFT) som én samlet egn med navnet Daleo Markova. Egnen var oprindeligt en del af Nordskoven, men efter området blev indtaget af Den Azurranske Koloniseringsstyrke, valgte de at etablere det som separat egn, og lade navnet være en hyldest til en Azurransk slægt. I år 289 FNFT blev Daleo Markova, som en del af nyetableringen af Fladlandet, omdøbt til at hedde Markova, samt formaliseret som værende et Fladlandsk Len. Desuden blev et stykke af området afgivet til Lenet Vestengen. Daleo Markova er dermed en forældning af Markova.
