KARTOLOGISK SKILDRING
I Marmorkastellet er alt, hvad der kan blive lavet i marmor, blevet lavet i marmor. Hvad enten det drejer sig om vægge eller møbler.
Marmorkastellet er betegnet som en seværdighed.
STRATOLOGISK SKILDRING
Adskillige kanontårne afskrækker de fleste angribere.
Indenfor Fladlandsk stratologi er Marmorkastellet betegnet som borg, samt slægtsfæstning for Slægten Vega.
KONSULOGISK SKILDRING
Fæstningens indbyggere er meget stolte af den, og de bliver altid lidt trætte at høre, hver gang nogen omtaler deres fæstning som Hjørneborg med henvisning til, at det er den der fæstning, der ligger oppe i hjørnet af bjergene.
Hjørneborg er et samnavn for Marmorkastellet, der henviser til, at fæstningen befinder sig i et bjerghjørne.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev fæstningen første gang nævnt under Ragnars Gyldne Togter (500-450 FNFT), da den blev opført i Fladlandsk stil med et ukendt navn. Under Gnistens Inddæmning (450-400 FNFT) faldt fæstningen til Avillionske soldater og blev derefter ombygget i Avillionsk stil. Fæstningen blev omdøbt til at hedde Marmorkastellet, hvilket henviser til dens Avillionske byggestil og marmorstærke mure.