Mastodonter

Mastodonter er fabelvæsner, der ligner en større udgave af en mammut, med bevoksning i pelsen, hvorpå mørke fugle har bosat sig i hobetal, og hvis vrede efter sigende fremkalder frygtelige storme.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Myter fortæller, at mastodonter finder hvile i Giganternes Grav. Mastodonter er kategoriseret som et fabelvæsen.

Indenfor Fladlandsk bæstologi er mastodonter betegnet som gigantiske, sjældne, nærlivsændrende, middelfarlige og uhumanoide.

Kategorisering af mastodonter

Mastodonter er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:

  • Størrelsesgrad: Mastodonter er i myter blevet beskrevet som værende større end elefanter i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende gigantiske.
  • Væsentræk og type: Mastodonter bliver beskrevet som værende en anden størrelse end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
  • Sjældenhedsgrad: Myter fortæller, at mastodonter er svære at finde, men der er enkelte af dem i vildegnen Græshavet. Om ikke andet, så i form af knoglerester i Giganternes Grav, hvor de efter sigende ligger sig til at dø, hvilket gør dem sjældne.
  • Kraftgrad: Ifølge myter er det mest kraftfulde ved mastodonter at de er i stand til at fremkalde stormvejr over dem, men de er dog ikke nødvendigvis klar over, at de gør det, så mastodonter bliver derfor betegnet som nærlivsændrende.
  • Farlighedsgrad: Eftersom mastodonter er betegnet som nærlivsændrende, og da myterne beskriver deres adfærd som ukontrolleret, bliver de vurderet til at være middelfarlige.
  • Trin: Eftersom mastodonter bliver beskrevet som gigantiske, sjældne, nærlivsændrende og middelfarlige, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 4 fabelvæsner.
  • Varianter: Det er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af mastodonter.

Oplevelsen af mødet med en mastodont

Mødet med en mastodont bliver beskrevet som overraskende og dominerende. I nærheden af en mastodont er der adskillige fugle, der kvidrer højt og flyver rundt, mens store spor i jorden, formet af dens vægt, danner aftryk. Mastodonter bliver beskrevet som store væsner, der med deres lange hård og horn former verden omkring dem. Tanker om at holde sig på afstand og observerer deres storhed rammer: “Tænk at et så stort dyr lever.”

Offgame Information

Senest opdateret: 24. januar, 2024