Merkhiara

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Merkhiara kendetegnet ved, at byen er delt i to, og midten mest består af broer uden vand under, men hvor midlertidige handelsboder har fundet sig til rette.

Attraktioner og fæstningsværker

Staden indeholder ingen attraktioner eller fæstningsværker.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ved en biflod og kan kun blive tilgået med lavtstikkende skibe. 🌊

Eksportvarer

Staden er kendt for følgende eksportvarer:

Sendingen kviksølv.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er byen bygget, så den er klar til, hvis der en dag kommer en stor stigning af vand i det ellers udtørrede flodleje. Det er noget, ingen taler direkte om, men der bliver set meget ned på dem, der ikke bygger eller indretter ud fra, at vandet kan komme tilbage når som helst.

Indbyggerne

Indbyggerne i Merkhiara bliver alle påvirkede af den store mængde af kviksølv, der bliver udvundet af de malmsække, som minearbejdere bringer til byen. Udvindingen slipper giftige kviksølvsdampe løs, og alle indbyggere bliver påvirket af det, hvad enten de selv arbejder med kviksølv eller ej. Folk spiser derfor helene urter for at modvirke og sløve den giftige virkning, kviksølvsdampene har på deres kroppe.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt omkring år 810 FNFT (under Brøndenes Vanvid) som en landsby med et ukendt navn, antageligt i Fladlandsk byggestil. Omkring år 500 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) blev byen jævnet med jorden i et slag mod Den Khartavianske Koloniseringsstyrke, og efterladt som en ruin. I december år 273 FNFT (under Accalias Århundrede), blev byen genopbygget i Khartaviansk byggestil og omdøbt til at hedde Merkhiara. Byen voksede samme år til at være en stad.