Milequ

Milequ er en titan, der er dominator af vildegnen Græslandet, og som er berygtet for at kunne fylde enhver hest med kaotisk vildskab.

ENTOLOGISK SKILDRING

Milequ er ifølge myten et utydeligt, hestelignende væsen, der evigt galopperer i det fjerne, og derfor bliver ofte bliver omtalt som Horisontgangeren. Horsontgangeren er dermed et samnavn for Milequ. Myten fortæller, at Milequ er i konstant bevægelse. Engang havde den prydet sig af at være den hurtigste af alle. Titanen Pan valgte derfor skælmsk at spørge til, om Milequ da var hurtigere end solen selv. Det fik Milequ til at udfordre solen til kapløb. Lige siden da har Milequ løbet om kap med solen, hver gang den passerer hen over titanens domæne.

Milequs vildskab og frihed til at løbe evigt kalder helt ind i blodet på alle heste, der passerer gennem titanens domæne. Det inspirerer en primal vildskab og frihedslængsel frem i alle heste, uanset hvor tamme de var førhen. Entiteten står svagere om natten, da den frygter mørket, for det betyder fravær af solen, som den elsker at løbe om kap med. Milequ vil dog, selv i mørket, kunne høre hestes hvisken eller vrinsken om hjælp og besvare det med omsorg til hestene og brutal nådesløshed mod mennesker i nærheden.

Lokalbefolkningen hævder, at det oftest er ved solopgang og solnedgang, at Milequs silhuet galoperer fjernt i horisonten. Lokalbefolkningen anbefaler at behandle heste værdigt i Milequs domæne. De fortæller, at kun rejsende, der har en hest med sig, som bliver værdigt behandlet, kan passere uhindret igennem titanens domæne.

En teori beskriver, at Milequ er i familie med alle heste, selv de hestelignende fabelvæsner såsom pegasi og enhjørninger. Der er stor uenighed om hvad forbindelsen mellem titanen og andre hestelignende væsner har af betydning, hvis den eksisterer.

Kategorisering af Milequ

Milequ bliver kategoriseret som en trin fem titan af varianten dominator. Du kan her læse begrundelsen for kategoriseringen:

Orakeltegn: Der er ingen observationer af orakeltegn for Milequ, så det bliver formodet, at entiteten er ude af stand til at skabe dem.

Tilstedeværelse: Milequs tilstedeværelse er blevet observeret indenfor vildegnen Græslandet. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.

Indflydelse: Milequs indflydelse er blevet observeret indenfor vildegnen Græslandet. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.

Rækkevidde: Milequs rækkevidde bliver ud fra tilstedeværelse og indflydelse beregnet til at strække sig indenfor vildegnen Græslandet og Lenet Vestengen. Derfor bliver rækkevidden kategoriseret som dækkende en storegn.

Trin: Milequ bliver ud fra orakeltegn og rækkevidde beregnet til at være en trin fem entitet.

Type: Milequ bliver beskrevet som havende én fast, fysisk form, selvom den er utydelig fordi den ofte er meget langt væk. Entiteten bliver derfor kategoriseret som en titan.

Variant: Milequ er den mest magtfulde entitet i det domæne, som den befinder sig i, og bliver derfor kategoriseret som en dominator.

Tilbedelse: Milequ bliver ofte tilbedt af folk, der er bekymrede for at miste kontrollen over deres hest. Det er ifølge EVEA’s Tempellov tolereret at tilbede eller indgå en orakelpagt med denne entitet. Tilbedelse af entiteten bliver set som en del af trosretningen gammeltroen.

Oplevelsen af Milequ

Mødet med titanen bliver beskrevet som bjergtagende og hårrejsende. I nærheden af titanen vil heste være urolige og måske forsøge at ryste deres ryttere af. På jorden befinder der sig ensomme, soltørrede lig med læderagtig hud, ofte omkranset af fire, rustne efterladte hestesko samt et ødelagt bidsel. Nervøs vrinsken og urolig prusten fra heste og hove, der utålmodigt skraber mod jorden, bliver tydelige. En følelse af frygt og afmagt trænger sig på. Åndenød besætter kroppen, der langsomt spænder op. Opmærksomheden bliver vendt mod hestene – mod at klemme alt, der klemmes kan, for at blive i sadlen. Knoerne bliver knuget så hårdt om tøjlerne at de bliver hvide. Tanker om risikoen for at blive smidt af og dermed blive efterladt mutters alene kommer krybende. Uden heste er der så langt i alle retninger, at håbet om at slippe levende ud af vildegnen forstummer. En ubehagelig ydmyghed kryber frem i sindet, da det bliver klart, at ét enkelt hestefald vil føre til evig ensomhed i Græshavets endeløshed.

Offgame Information

Senest opdateret: 5. marts, 2022