KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi udfylder skovlandet Mørkeskoven det meste af vildegnen Mørkeskoven. Mørkeskoven er kendt for, at skovbundens indfiltrede ufremkommelighed indeholder flere bakker, mosehuller og mindre søer. Nogle siger at de enorme træer har så tykke kroner, at skovbunden altid er henlagt i en evig, mystisk nat.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde faune dybt inde i skovlandet, men det er nok bare forskrækkede hjorte, som er kommet til at løbe i en forkert retning. Måske.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev skovlandet opdaget omkring år 890 FNFT (under Dødshøsten) samtidigt med opdagelsen af egnen Mørkeskoven, hvori skoven befinder sig. Skoven og egnen hed allerede fra begyndelsen det samme, da det var svært at skelne dem fra hinanden. Navnet henviser antageligt til hvor tæt, mørk og dunkel skoven er.
Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog VII i Biblioteket.