Mørkeskoven (vildegn)

Mørkeskoven (vildegn) er en vildegn, der er berygtet for sine snoede, labyrintiske stier, der lokker tilrejsende dybere ind i området.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Mørkeskoven sig øst for Fladlandet og vest for Khartavia. Vildegnen grænser op til Markova og Vestengen, samt vildegnene Græshavet og Tavshedskrybben.

Mørkeskoven er betegnet som en storegn.

Natur

Området er dækket af skovland og klippegrund. Der er tæt bevoksning med høje tinder, der konstant lurer i horisonten. Vildegnens høje, tætte bevoksning og enorme størrelse gør det ekstremt svært at navigere i området. Det bliver desuden fortalt, at vildegnen indeholder labyrintiske, omskiftelige stier, der ændrer sig, når ingen ser sig tilbage. Mørkeskoven har et rigt dyreliv, og der er mange, som påstår, at have set faune i vildegnen. Der er dog myter om, at Mørkeskoven også indeholder ældgamle, dødsensfarlige fabelvæsner, som lever så dybt inde mellem de tætte, gamle træer, at intet menneske har set dem.

Byer

Vildegnen indeholder ikke kendte byer.

Seværdigheder

Vildegnen indeholder ikke kendte steder, der er betegnet som seværdigheder.

Strækninger

Vildegnen indeholder floden Marven.

Områdefortællinger 

Vildegnen indeholder ikke kendte områdefortællinger.

Landmasser

Vildegnen indeholder ikke kendte landmasser.

Landskaber

Vildegnen indeholder Mørkeskoven (skovland) og Trillingetinderne.

Landmærker

Vildegnen indeholder floden Marven.

Eksportvarer

Vildegnen indeholder ikke kendte eksportvarer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi består befolkningen af vildninge, der kun sjældent bosætter sig længere inde i vildegnen, end at de kan se skovkanten fra deres hytter. Når de lokale bevæger sig dybere ind i skoven, navigerer de ud fra Trillingetinderne og flodens strømretning. Vildningene gør meget ud af kun at tage lidt ad gangen fra skoven og forsøger at forstyrre de farlige fabelvæsner mindst muligt. Ifølge de lokale straffer skoven alle mennesker i vildegnen, hver gang nogen tager mere, end skoven ønsker at give. Derfor er vildningene skeptiske overfor folk udefra.

Kendetegnende hverv

Jæger og urtesamler.

Kulturer i egnen 

Vildegnen indeholder ingen anden kultur.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i vildegnen praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Vildegnen indeholder tilstedeværelse af følgende entiteter:

Pan, der er titan og dominator.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde perytoner i vildegnen dybt inde i mørkeskoven, men det er nok bare forskrækkede hjorte, der er kommet til at løbe i en forkert retning. Måske.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod Mørkeskoven på et ukendt tidspunkt, men blev først opdaget omkring år 890 FNFT (under Dødshøsten). Indtil da havde der ikke været et klart skel italesat for, hvor egnen Nordskoven sluttede mod vest, men det kom der, da Saxingestammerne havde sendt flere folk afsted for at undersøge området. Vildegnen blev navngivet Mørkeskoven, da den, sammenlignet med Nordskoven, generelt var mørkere og mere ubehageligt lunefuld.

Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog V i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Casper Starostka.

Senest opdateret: 21. april, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.