
KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Morænen sig i den sydlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Allesia, Bakkedalen, Firkløveret, Khatan, Slangeheden og Tågedalen. Lenet Morænen består af otte Herreder.
Morænen er betegnet som en mellemegn.
Natur
Området er dækket af græsland, vandområde og vådområde. Det fremstår generelt fugtigt og sumpet. Et lokalt udtryk siger, at du har forladt Morænen, når dine støvler ikke længere synker ned i mudderet i dit næste skridt. Der er mange rismarker, og de få træer, der befinder sig i Lenet, er piletræer. Der er et rigt dyreliv med forskellige slags frøer, hvoraf flere er meget giftige.
Byer
Lenet indeholder staden Shjanti, samt Lensstaden Amereega.
Seværdigheder
Lenet indeholder ikke steder, der er betegnet som seværdigheder.
Strækninger
Lenet indeholder Nadafloden.
Områdefortællinger
Lenet indeholder ingen områdefortællinger.
Landmasser
Lenet indeholder ikke kendte landmasser.
Landskaber
Lenet indeholder Morænesumpen, Spraglemosen, Synkemosen, Tjærepølene og Tågespejlet.
Landmærker
Lenet indeholder ikke kendte landmærker.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Morænen Slægten Valravn.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Eurikatroen og Vartigantroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Morænens Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at være lavmælte og er mere lyttende end talende. Hvis de lokale oplever, at en person brokker sig i nærheden af dem, vil de gå ud fra, at vedkommende er uansvarlig, for den adfærd ville medføre druknedøden i et synkehul.
Kendetegnende hverv
Frøjæger, pilefletter, risbonde, tjæresamler, tørvegraver.
Kulturer i egnen
Egnsskikke inkluderer at navigere uden kort, da sumpen hele tiden ændrer form og figur. Derfor rummer indbyggerne også en sund mistro til kort og andre navigationsværktøjer. En udbredt lokal skik er at omtale Lensstaden Amereega med et gammelt, lokalt navn: Frøchtsifraj, til trods for, eller måske netop, fordi tilrejsende ofte har svært ved at udtale det.
Egnsretter inkluderer frøsuppe til gæster, de særligt holder af. Suppen bliver kogt på giftige frøer, der er tilberedt på en særlig måde, som neutraliserer giften. Det er både set som en delikatesse, men også som en tillidsøvelse, fordi det er meget risikabelt. Hvis en indbygger er særlig humoristisk, kan vedkommende finde på at lade et helt frøhoved stikke op fra suppen.
ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Morænen etableret omkring år 450 FNFT (under Gnistens Inddæmning) som én samlet egn. Egnen var oprindeligt en del af Bakkedalen, men efter en stor del af Valravneætten var blevet slået tilbage fra Svartunil havde Folkaætten ladet dem bo og organisere sig i området. Da det ikke tegnede til at ændre sig efter flere år, havde Folkaætten formelt etableret en ny egn med navnet Morænen, som de havde accepteret at Valravneætten rådede over. Midlertidigt. Da det sumpede område var fyldt med store, glubske muræneål gav Valravneætten derfor egnen navnet Morænen. I år 435 FNFT, indtog Den Khartavianske Koloniseringsstyrke det meste af området og fik det under nogenlunde kontrol. Omkring år 420 FNFT sank yderligere en del af Morænen under vandoverfladen i Tågespejlet, grundet aktiviteter i Firkløveret. Omkring år 337 FNFT (under Håbets Støbeform) sank yderligere en del af Morænen under vandoverfladen i Tågespejlet, grundet aktiviteter i Firkløveret. I september år 289 FNFT blev Morænen formaliseret som værende et Fladlandsk Len, i forbindelse med nyetableringen af Riget Fladlandet.