Mutationer

Mutationer er effekter tilknyttet livsmateriet væv, som er kendetegnet ved forvrængning og forandringer, skabt af knuder eller parasitagtige skabninger.

KOSMOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver mutationer betegnet som svækkelser.

DISSEKTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk dissektologi bliver mutationer betegnet som lidelser. Mutationer kan være svære at behandle, og hvis det ikke lykkedes en person at holde dem nede, kan vedkommende risikere at ende med at miste sig selv og ende sine dage som mutant. De fleste mutationer virker til at komme fra selve kroppen, der, på en forvrænget måde, forsøger at reparere, forandre og ombygge sig selv. Der er dog også eksempler på mutationer, som involverer parasitter. Parasitter er dog oftere årsag til sygdomme end mutationer.

Undersøgelse og behandling af mutationer

Undersøgelse og behandling af personer, som er påvirket af mutationer, bliver kaldt kirurgi, mens de, der udfører det, bliver kaldt kirurger. Bemærk at kirurgi ikke er det samme som korrigi.

Kendte eksempler

Et kendt eksempel på en mutation er skyggestrejf, der indebærer skræmmende skygger og en intens interesse i skyggesten.

Dissektologisk diskussion

Nogle påstår at have oplevet mutationer, der havde nærmest fordelagtige bivirkninger for den ramte, hvilket medførte at vedkommende slet ikke ønskede at blive helbredt. Men det var nok bare indbildning eller en sær undtagelse.

Find artiklen i Arcana Magica Bog II i Biblioteket.

Senest opdateret: 1. december, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.