Myndighedsceremoni under Eurika

Myndighedsceremoni under Eurika er en myndighedsceremoni, der indebærer at erklære en umyndig Eurikatro person for myndig.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Formål 

Myndighedsceremonien er ceremonantens mulighed for at erklære sig klar til at være myndig, hvorefter forældre eller værge giver slip på deres ansvar. Desuden betyder det, at ceremonantens Edsmærke fra nu af bliver påvirket af, om vedkommende lever op til sit Eurikakodex.

Forudsætninger

At du på forhånd har indgået en aftale med ceremonantens forældre eller værge. Sørg for, at ceremonanten på forhånd har modtaget en introduktion til, hvad det vil sige at være myndig.

Forberedelse

Tag ceremonanten til side i god tid, og afklar med vedkommende, hvad der er forventet af personen, efter ceremonien er gennemført. Instruer derefter ceremonanten i, hvilke forventninger der er til vedkommende under myndighedsceremonien. Det er især en fordel, hvis vedkommende har aftalt detaljerne om Kodeksudfordringen på forhånd.

Forløb

Begynd myndighedsceremonien, når alle er samlet i myndighedscirklen. Forklar myndighedens betydning. Velsign ceremonanten ved at lade vedkommende føre sin hånd gennem Eurikas flamme. Bed ceremonanten om at udfordre sit kodeks lige præcis nok til, at det bliver tydeligt, at den gule maling er farlig for kodeksbrydere, eksempelvis ved at svare “måske” på et spørgsmål om egen handling. Sig derefter: “[ceremonantens navn] er hermed myndig!”. Bed derefter de forsamlede gentage det i kor tre gange. Afslut derefter ceremonien.

Offgame Information

Senest opdateret: 12. september, 2023