
KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Nordskoven sig i den nordvestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Markova, Nordlenet, Romun og Syrendalen, samt vildegnene Mørkeskoven, Tavshedskrybben og Ulvegabet. Nordskoven består af 11 Herreder.
Nordskoven er betegnet som en mellemegn.
Natur
Området er dækket af skovland og klippegrund. Nordskoven er domineret af nåletræer af typerne gran, fyr og ædelgran, samt løvtræer som asp, birk og ahorn. Desuden har skoven store mængder bøg og eg, hvilket gør den til det primære område at skaffe byggetræ fra. Især fordi det virker til, at træerne vokser hurtigere her end noget andet sted i Fladlandet. Skoven virker uendelig, utæmmet og yder god ly for regn og sol. Rundt om i skoven ligger lysninger, hvor bebyggelser og bygder ligger i klynger.
Byer
Lenet indeholder staden Fyrhug, samt Lensstaden Saxingheim.
Seværdigheder
Lenet indeholder ikke kendte steder, der er betegnet som seværdigheder.
Strækninger
Lenet indeholder ikke kendte strækninger.
Områdefortællinger
Lenet indeholder områdefortællingen Bjørneburet.
Landmasser
Lenet indeholder ikke kendte landmasser.
Landskaber
Lenet indeholder Nordskoven og Rødefjeldet.
Landmærker
Lenet indeholder ikke kendte landmærker.
Kartologisk diskussion
Eftersigende indeholder Lenet sagnstedet Bjørnesporet
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Nordskoven er Slægten Langsaxing.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Vartigantroen og Extaziatroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Nordskovens Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at sætte stolthed i at være selvforsynende og traditionsbundne. Folk i Lenet italesætter deres holdning meget direkte, og der er ikke langt fra ord til handling. De nyder samspillet med skoven og lader den vokse vildt, mens de undlader at lave faste veje eller skilte. Folk lærer fra barnsben at finde rundt i den altomsluttende skov, og hvor de selv kan jage eller samle sig til alt, de har brug for.
Kendetegnende hverv
Jæger, skovhugger.
Kulturer i egnen
Egnsskikke inkluderer en gammel tradition om, at familier indimellem holder en lille fest og under den udvælger og fælder et træ sammen, som derefter bliver brugt til at bygge familiens nye hjem.
Egnsretter inkluderer især mad med ahornssirup.
Egnsprøven for Nordskoven indebærer at gennemføre en farefuld rejse, under hvilken det ikke er tilladt at røre jorden, men udelukkende foregår oppe i træerne. Prøven forudsætter gode klatreevner, men også godt udstyr, såsom reb samt sans for at improvisere og kunne finde løsninger, når der ikke er en åbentlys vej frem.
ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder tilstedeværelse af følgende entiteter:
Accaccaros, der er omstrejfer.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde khrysaorer i Lenet, dybt inde i Nordskoven, men det er nok bare pludseligt nedfaldne grene under en storm. Måske.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Nordskoven (Len) etableret omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten), som én samlet egn, med navnet Nordskoven (egn) og bestod dengang af et stort, samlet område (senere Markova, Nordlenet, Nordskoven og Romun). Omkring år 600 FNFT (under Diplomatiets Digel) blev en del af Nordskoven skilt fra og etableret som en separat egn med navnet Nordegnen, efter at være blevet indtaget af Nadaætten. I år 495 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde), da Den Azurranske Koloniseringsstyrke havde koloniseret egnen, lod de et område blive skilt fra Nordskoven og blive etableret som separat egn med navnet Daleo Markova. Omkring år 490 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) lod de yderligere et område blive skilt fra Nordskoven og etableret som separat egn med navnet Daleo Romun. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform), ved nyetableringen af Fladlandet, blev Nordskoven formaliseret som værende et Fladlandsk Len og samtidigt omdøbt til at hedde Nordskoven (Len) for at markere forskellen på Lenet og landmærket. Nordskoven (egn) er dermed en forældning af Nordskoven (Len). Samtidigt blev en del af egnens sydlige del skilt fra og blev i stedet en del af Syrendalen.