KARTOLOGISK SKILDRING
Nordskoven befinder sig i den nordvestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Markova, Nordlenet, Romun og Syrendalen, samt vildegnene Mørkeskoven, Tavshedskrybben og Ulvegabet. Nordskoven består af 11 Herreder.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Nordskoven betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er skovland og klippegrund. Nordskoven er domineret af nåletræer af typerne gran, fyr og ædelgran, samt løvtræer som asp, birk og ahorn. Desuden har skoven store mængder bøg og eg, hvilket gør den til det primære område at skaffe byggetræ fra. Især fordi det virker til, at træerne vokser hurtigere her end noget andet sted i Fladlandet. Skoven virker uendelig, utæmmet og yder god ly for regn og sol. Rundt om i skoven ligger lysninger, hvor bebyggelser og bygder ligger i klynger.
Landmærker
Lenet indeholder Nordskoven.
Områdefortællinger
Lenet indeholder områdefortællingen Bjørneburet.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder staden Fyrhug, samt Lensstaden Saxingheim.
Seværdigheder
Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Naturattraktionen Bjørnesporet.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Lensejeren af Nordskoven er Slægten Langsaxing.
CELESTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende Religioner praktiseret: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Vartigantroen og Extaziatroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Nordskovens Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Befolkningen er kendt for at sætte stolthed i at være selvforsynende og traditionsbundne. Folk i Lenet italesætter deres holdning meget direkte, og der er ikke langt fra ord til handling. De nyder samspillet med skoven og lader den vokse vildt, mens de undlader at lave faste veje eller skilte. Folk lærer fra barnsben at finde rundt i den altomsluttende skov, og hvor de selv kan jage eller samle sig til alt, de har brug for.
Beskæftigelser
Jæger, skovhugger.
Kulturer i egnen
Egnsretter inkluderer især mad med ahornssirup.
Egnsvaner inkluderer en gammel tradition om, at familier indimellem holder en lille fest og under den udvælger og fælder et træ sammen, som derefter bliver brugt til at bygge familiens nye hjem.
ENTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende afdyrkelser praktiseret: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder tilstedeværelse af følgende entiteter:
Accaccaros, der er omstrejfer.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Der er ifølge myter risiko for at møde khrysaorer i Lenet, dybt inde i Nordskoven, men det er nok bare pludseligt nedfaldne grene under en storm. Måske.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Nordskoven (Len) oprettet under Dødshøsten (900-850 FNFT) som én samlet egn, med navnet Nordskoven (egn) og bestod dengang af et stort, samlet område (senere Markova, Nordlenet, Nordskoven og Romun). Under Diplomatiets Digel (600-500 FNFT) blev Nordegnen skilt fra, efter Nadaætten indtog det. Under Standhaftighedens Skjolde (500-450 FNFT), hvor den Azurranske Koloniseringsstyrke gjorde sit indtog, blev yderligere to store områder skilt fra og oprettet som egne i sig selv (Daleo Markova og Daleo Romun). I 289 FNFT, ved nyetableringen af Fladlandet, blev Nordskoven formaliseret som værende et Fladlandsk Len og samtidigt omdøbt til at hedde Nordskoven (Len) for at markere forskellen på Lenet og landmærket. Nordskoven (egn) er dermed en forældning af Nordskoven (Len). Samtidigt blev en del af egnens sydlige del skilt fra og blev i stedet en del af Syrendalen.
