KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder skovlandet Nordskoven sig i Nordskoven (Len) og dækker størstedelen af Lenets område. Træsorterne i Nordskoven er primært nåletræer af typerne gran, fyr og ædelgran, samt løvtræer som asp, birk og ahorn. Skoven indeholder også en hel del bøg og eg, der bliver brugt til store byggerier i hele Fladlandet, og anset som det bedste stortømmer i Riget. Der er dog også farlige og store vilddyr, som kan overfalde de, der rejser alene uden beskyttelse.
Byer og seværdigheder
Nordskoven indeholder Lensstaden Saxingheim og Fyrhug, samt Valccyriahøjen.
Kartologisk diskussion
Nordskoven (Len) og Nordskoven (skovland) har enslydende navne, men det er sjældent, der opstår problemer med hvilken af dem, der er tale om. Tommelfingerreglen er, at det altid er Lenet, der er tale om, medmindre det af sammenhængen fremgår tydeligt at det er skovlandet.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde khrysaorer i skoven, men det er nok bare pludseligt nedfaldne grene under en storm. Måske.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod skoven på et ukendt tidspunkt, men blev først opdaget omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten). Skoven er blevet markant mindre i tidens løb, grundet fældning og krige. Navnet henviser til, at den er mod nord (i forhold til Bakkedalen).
Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog IV i Biblioteket.