Ørnestormestre er et fremstående udtryk.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi var Ørnestormestre meget magtfulde. Statusmæssig befandt Ørnestormestre sig øverst på Ridderstigen, over Stormestre.
Ørnestormestre var betegnet som en verdslig titelvariant.
Forudsætninger for at blive Ørnestormestre
Det var en forudsætning at leve op til følgende kriterier:
- Ansøgeren var EVEAtro og havde mindst én favorisering.
- Bemærk, at der ikke var forudsætninger i form af certificering for at blive Ørnestormestre, men at titlen åbnede for at tage certificering.
- Ansøgeren blev udnævnt i forbindelse med et Tronvalg, i forbindelse med oprettelse af Ørneridderordenen. Hvis Ørneridderordenen var etableret, så blev en ny Ørnestormester enten valgt af den afgående Ørnestormester, eller af Ørneordenens øverste medlemmer, alt efter ordenens skik.
Certificeringsramme

Muligheder for at udnævne og ansætte andre
En Ørnestormester kunne udnævne følgende titler:
- 1 (Lavadelig) Kavaler som dermed drog fordel af en række privilegier i en måned.
- 1 (Lavadelig) Myndling som dermed drog fordel af en række privilegier.
- 1 (Højadelig) Gemal som dermed drog fordel af en række privilegier.
- * Ørneriddere.
- 1 Ørnemarsk, men kun under særlige omstændigheder.
- 1 Ørnevæbner.
Muligheder for forfremmelser
Indenfor Fladlandsk Aristologi kunne en Ørnestormester ikke opnå forfremmelse. Bemærk, at en person, der har været Ørneridder, aldrig kan blive udnævnt til Baron eller Regent af Fladlandet.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev titelvarianten Ørnestormester oprettet i september år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) i forbindelse med oprettelsen af Ørneordenen. Fra Ørneordenen blev opløst i juli år 11 ENFT (under Skrivende Stund), blev titelvarianten Ørnestormester ugyldiggjort og fra da af betragtet som en forgangning.
Ørnestormestre er betegnet som en forgangning.
Find artiklen i Historiens Vingesus Bog I i Biblioteket.
Grafik
Illustration 1: Freya Éowyn K. Chapman (2024). Oprindelig illustration: Morten K. Tellefsen (2024).