Oldrunerod

Oldrunerod er en urt, der er kendetegnet ved et menneskelignende ansigt og de sære uforståelige lyde, der kommer fra den.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi har der været en del debat om, hvorfor oldrunerod bliver betragtet som utællelig og ikke kan blive bøjet i flertal (“oldrunerødder”). Det handler om, at urten består af en stor rod med en række mindre rødder ud fra. Det virkede derfor mere meningsfuldt at beskrive urten som utællelig.

HERBOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk herbologi er oldrunerod betegnet som et remedie. Urten er desuden betegnet med sjældenhedsgraden ualmindelig.

Plukning af oldrunerod

Urten kan blive plukket med bare hænder, da den ikke er skrøbelig. Det er dog en fordel at have puttet noget i ørerne, for de sagte lyde, der kommer fra den, er som en kuldegysende hvisken, der sætter skadelige tanker i gang.

Oldrunerods magiske potentiale

Oldrunerod har en stærk forankring i livskraften enigma og kan blive kombineret med urter, der trækker på spejlkraften terra. Urten har efter sigende egenskaber, der kan behandle vanskelige sygdomme og påvirke folks sind i voldsom grad.

Herbologisk diskussion

Der har været spekuleret en del i, hvilken betydning det har, at urten myndlingeløg, knorteknolde og oldrunerod ofte er blevet afbilledet sammen med stjernebilledet Kumlestaven. En teori spekulerer i, om det kunne være, fordi oldrunerod måske er samme urt som myndlingeløg og knorteknolde, men med forskellig aldring.

Find artiklen i Fladlandets Herbiarium i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Robin Hye (2022). Oprindelig illustration: Casper Starostka.

Senest opdateret: 10. oktober, 2024

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.