Pilgrimsnomader

Pilgrimsnomader er en trosfunktion, der bliver brugt om mystiske pilgrimme, der kun kan blive fundet ved Tilgivelsen.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er pilgrimnomader beskrevet som værende vigtige, men især vigtige at lade være i fred.

Indenfor Fladlandsk Celestologi er pilgrimnomader betegnet som et Religiøst udtryk.

KONSULOGISK SKILDRING

Pilgrimsnomader vil efter sigende bytte utrolige, magiske genstande og ædelsten for den ydmyge pris af vand og salt. Vildninge fortæller, at handel med pilgrimsnomader sker gennem en skål uden ord eller fysisk kontakt mellem parterne. Vildningene stiller vand eller salt i en skål, og når de er langt nok væk, kommer pilgrimsnomaderne og bytter det ud med genstandene. Det er umuligt at forudse, hvad de vælger at efterlade som bytte, men det er altid noget af høj værdi. Pilgrimsnomaderne går bort uden at røre varerne i skålen og holder sig på afstand i månedsvis, hvis de vurderer, at vildningene har lagt for lidt byttevarer. De få, der har set et glimt af pilgrimsnomaderne, fortæller, at de mystiske, tavse skikkelser er klædt i tætsluttende heldragter med masker, og de altid vandrer direkte tilbage i ørkenens dybe indre, efter handlen er afsluttet. Der er megen spekulation om, hvad der gemmer sig bag maskerne, og om de overhovedet er mennesker.

Offgame Information

Senest opdateret: 9. januar, 2022