KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi strækker Rigsvejen sig fra Stormfaldet i Månedalen, går for Mirrilún, passerer syd for Argo, derfra syd til Zakrilún, derfra syd til Qudigrá, derfra øst indtil lige før den når grænsen til Jyrkakysten, så fortsætter den sydpå, og ind i Alzark, hvor den fortsætter sydpå, langs Brakams Bolværk, og den fortsætter ind i sydpå ind i Kronlenet, hvor den passerer gennem Salpetri, og derfra videre sydpå til Tronstad, så fortsætter den mod sydvest, til den når ind i Bakkedalen, hvor den fortsætter mod sydvest til den passerer Registad, hvorefter den fortsætter mod syd, ind i Sydlenet, hvor den fortsætter mod syd til den når Zantarg, derefter strækker den sig østpå, indtil den slutter i Khedroz.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er det kendt at Herskabelige og Lavadelige ofte rejser ad vejen, som en del af deres oplæring. Et rygte fortæller at flere af dem undgår Alzark, og rejser gennem udenom Pragtvejen, til Neyala, da det bliver set som mere interessant, end Alzark, men så vender tilbage til Pragtvejen, derefter. De lader dog som om at de har været i Alzark, hvilket betyder at mange fortællinger om Alzark kan være påvirket af folk, der ikke rent faktisk har været i Lenet.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod Rigsvejen på et ukendt tidspunkt. Navnet henviser til, at den er kendt for at være velholdt.
Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog VI i Biblioteket.