Ragnars Gyldne Regime

Ragnars Gyldne Regime var en epoke, under Erobringstiden, der var kendetegnet ved opbyggelsen af et samlet Fladlandsk styre.

KRONOLOGISK SKILDRING

Ragnars Gyldne Regime startede i år 750 FNFT, da Ragnar af Folkaætten etablerede Riget Fladlandet, og sluttede omkring 700 FNFT, med udnævnelsen af den første Regent af Fladlandet efter Ragnar af Folkaætten.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Ragnars Gyldne Regime betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Kronologisk diskussion

Der er usikkerhed om hvornår Ragnars Gyldne Regime startede og sluttede, og epoken er derfor blevet sat til at vare 50 år, hvilket svarer til en menneskealder.

Epokens tilknytning

Ragnars Gyldne Regime indgår i Erobringstiden.

Ragnars Gyldne Regime har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Fremhævede Rigsskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

  • Især gamle sagn om Ragnar af Folkaætten ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang.

Kronologiske spor

Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:

Slægten Vega ankom under epoken. Hyldomsklanerne blev udryddet eller indlemmet under andre. Argenorslægten opstod. Fæstningen Gammelborg blev bygget i epoken. Byen Hestenfelt, en by med ukendt navn (senere Apia), en by med ukendt navn (senere Hybenholt), en by med ukendt navn (senere Khedroz), en by med ukendt navn (senere Luzerne), og en by med ukendt navn (senere Serpentia) blev bygget i epoken. En by med ukendt navn blev forladt, var derefter en ruin og blev omdøbt til at hedde UDstedet. Vildegnen Vildfladlandet blev opløst i epoken. Riget Fladlandet blev oprettet i epoken. Landmærket Spraglemosen blev første gang beskrevet i epoken. Et fyrtårn med ukendt navn (senere Havscepteret) blev bygget i epoken. Stradamos blev opført i epoken. En ruin med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Tårntrappen. En ruin med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Saltruinen. Attraktionen Saltgraven blev oprettet. Vildegnene Tåretrianglen og Ulvegabet blev opdaget. Attraktionerne Augurens Stol og Hylepladsen blev opdaget. Riget Avillion blev opdaget.  Hornklanerne og vildklanerne blev udryddet (eller indlemmet under andre).

Fortællingen om Ragnars Gyldne Regime

Det lykkedes med tiden Ragnar at samle Riget, og han blev Kronet til Drot af Fladlandet ved en storslået fest, der efter sigende varede i en måned.

Stærke slægter bliver formet

En række slægter kom til eller voksede sig så store at de blev magtfulde nok til at få stor indflydelse på Riget. Fra Avillion ankom Slægten Vega. Slægten Argenor gjorde sig for første gang bemærket.

En Khartaviansk hyldest i Fladlandets midte

Slægten Rechtsfelt var ankommet fra Riget Khartavia mod vest og opførte Khiburg ovenpå på resterne af en ældre fæstning.

Magthavere og territorier

Folkaætten rådede over Bakkedalen, en del af Vildskoven (Allesia i Skrivende Stund), Sønderhaven, Tågebæltet med undtagelse af området syd for Svartunil, samt det meste af Højheden og det sydlige del af Nordskoven (Romun i Skrivende Stund).

Hesteklanerne fik organiseret sig bedre og opbygget så stor krigsstyrke at de formåede at trænge Rechtsfeltætten tilbage mod øst.

Hornklanerne mistede det sidste af deres områder, da Langsaxingeætten indtog det, hvilket skete efter et langt og blodigt slag. Ved epokens afslutning var samtlige hornklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre.

Hyldomsklanerne oplevede stort pres udefra. Derfor valgte de mest toneangivende blandt dem at organisere sig under samlet lederskab, og dermed opstod Argenorslægten. Ved epokens afslutning var samtlige hyldomsklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre.

Langsaxingeætten indtog de sidste områder, i Nordskoven, der havde været under hornklanernes kontrol.

Nadaætten indtog det sidste af Syrendalen, men mistede det nordlige Månedalen til Vegaslægten.

Rechtsfeltætten oplevede et overraskende og voldsom opbygning af modstand i Vestengen. Efter en række store slag måtte Rechtsfeltætten trække sig tilbage og tegnede derfor en ny grænse ved en biflod der løb nord/syd gennem Vestengen.

Udgårdsætten indtog hele det nuværende Alzark og noget af Vildskoven (i Skrivende Stund Neyala). I slutningen af perioden indtog de også Stormsletten og den sydlige del af Månedalen.

Valravneætten indtog en stor del af Vildskoven (i Skrivende Stund Kronlenet), gennem en række succesfulde togter.

Vegaslægten ankom fra Avillion i begyndelsen af epoken. De gik i land på Stormsletten og besejrede en række vildklaner, for så at etablere sig på et stykke kyst, hvorfra de handlede samt landede ekstra soldater og varer. De kom i god dialog med Folkaætten og blev rodet ind i en konflikt med Nadaætten, på Folkaætten side. Da Vegaslægten under en af kampene opdagede Månedalen blev de bjergtagede og valgte at sætte størstedelen af deres styrker ind på at indtage området, hvilket Folkaætten ikke gjorde indsigelser imod. Men kort efter Vegaslægten, gennem hårde kampe, fik indtaget den nordlige del af Månedalen, blev samtlige af deres områder i Stormsletten overløbet. Først af diverse befolkningsgrupper, der var drevet nordpå af Udgårdsætten og Valravneættens erobringer. Dernæst af Udgårdsætten, der satte alle sine styrker ind på at afskære Vegaslægten fra havet, efter at have indgået en aftale med Nadaætten.

Vildklanerne mistede det sidste territorium, og ved epokens afslutning var samtlige vildklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre, ligesom alle Fladlandske områder, der tidligere havde tilhørt vildklaner, var under en Storslægts kontrol.

Offgame Information

Senest opdateret: 20. september, 2022