Ragnars Gyldne Togter

Ragnars Gyldne Togter er en epoke, som indgår i Erobringstiden, og er kendetegnet ved en række store erobringstogter.

KRONOLOGISK SKILDRING

Ragnars Gyldne Togter startede i år 800 FNFT, og sluttede omkring 750 FNFT. Der er usikkerhed om hvornår Ragnars Gyldne Togter startede og sluttede, og er derfor blevet sat til at vare 50 år, hvilket er omkring en menneskealder.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Ragnars Gyldne Togter betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Epokens tilknytning

Ragnars Gyldne Togter indgår i Erobringstiden.

Ragnars Gyldne Togter har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Fremhævede Rigsskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

  • Gamle sagn om Ragnar af Folkaætten ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang.

Kronologiske spor

Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:

  • Ragnar af Folkaætten bliver nævnt første gang i epoken. Fæstningerne Marmorkastellet og Ragnarsborg blev opført i epoken.

Fortællingen om Ragnars Gyldne Togter

Ragnars Gyldne Togter handler om Ragnar af Folkaæætens erobringstogter og etableringen af hans første Storherreder. Formodentligt havde de fleste af Vildfladlandets indbyggere efter plagerne under den Den Mørke Tid for længst glemt alt om Det Gyldne Rige. Men øjensynligt bar mange dengang på drømmen om et samlet Rige, og alle de fordele det indebar.

Den mægtige Høvding Ragnar af Folkaætten var visionær og ønskede, at befolkningen burde stoppe med at bekæmpe hinanden og i stedet samle sig og jage barbarer, kættere og titaner på porten, så der igen kunne blive opbygget et samlet Rige.

Ragnar var bosat i Bakkedalen, men rejste derfra ud på togt for at underlægge sig andre områder. Overalt blev modstanden slået tilbage, og langsomt sluttede flere og flere slægter sig til hans sag og svor ham troskab samt bekendte deres tro til Guddommene. De, der nægtede, blev fordrevet fra Fladlandet. Flere magtfulde slægter, sluttede sig til ham, blandt andet Udgårdsætten, Valravneætten og Langsaxingeætten.

Tilbedelse af Guddommene

Der var på dette tidspunkt ingen Avatarer og heller ikke én samlet trosretning. I stedet tilbad folk Guddommene hver for sig og fulgte rådgivning af en selvudnævnte forkyndere, kaldet goder. Enhver kunne erklære, at vedkommende var en gode, hvilket skabte en del forvirring og modsigelser. Goderne talte ikke på vegne af Guddommene, men kunne kun rådgive om, hvordan de bedst mente, at folk kunne opnå Guddommelig velvilje og gunst. En række goder var derudover parate til at fortælle alt og alle om gammeltroen og dens mange sære skikke.

Offgame Information

Senest opdateret: 18. februar, 2022