KRONOLOGISK SKILDRING
Ragnars Gyldne Togter startede i år 800 FNFT, da Ragnar af Folkaætten blev leder af Folkaætten, og sluttede omkring år 750 FNFT, da han etablerede Riget Fladlandet.
Kronologisk diskussion
Der er usikkerhed om hvornår Ragnars Gyldne Togter startede og sluttede, og er derfor blevet sat til at vare 50 år, hvilket er omkring en menneskealder.
Indenfor Fladlandsk kronologi er Ragnars Gyldne Togter betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.
Epokens tilknytning
Ragnars Gyldne Togter indgår i Erobringstiden.
Ragnars Gyldne Togter har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.
Fremhævede Rigsskriftkilder
Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:
- Gamle sagn om Ragnar af Folkaætten ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang.
Kronologiske spor
Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:
- Ragnar af Folkaætten blev nævnt første gang i epoken. Fæstningerne Ragnarsborg, Vyrmhal og en fæstning med ukendt navn (senere Marmorkastellet) blev opført i epoken. Byerne Frøksifrej, Fyrhug, Gammelstad og Ragnarstad, en by med ukendt navn (senere Cacremil), en by med ukendt navn (senere Neisina) og en by med ukendt navn (senere UDstedet) blev grundlagt i epoken. Egnene Alzark, Sagadraget og Svartunil blev oprettet. Egnen Engstepperne blev omdøbt til at hedde Vestengen. Egnene Højheden, Stormsletten og Vildskoven blev mindre. Attraktionerne Ayuruklippen og Obsidiatårnet blev første gang beskrevet i epoken. En naturattraktion med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Sagakatakomberne. En ruin med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Måneruinen. Vildegnene Abyssalhavet, Frossahvælv, Græshavet, Melankoliderne, Mørkeskoven, Ormeskoven, Stenkronen, Tavshedskrybben og Tågelandet blev første gang nævnt. Landmærkerne Giganternes Grav, Kryossøen, Mørkeskoven (skov), Ormehalen, Partusgletsjeren, Smuglerbugten, Trillingetinderne, Tågebjernene, Tågeskoven, Tågesumpen og Floden Marven blev opdaget, samt et rev med ukendt navn (senere Richters Rev). Rigerne Khartavia og Torccelheim blev opdaget. Udgårdsætten og Langsaxingeætten blev nævnt første gang. Bronzeklanerne og saxingestammerne blev udryddet (eller indlemmet under andre).
Fortællingen om Ragnars Gyldne Togter
Ragnars Gyldne Togter var præget af Ragnar af Folkaæætens erobringstogter og etableringen af egne, der svor ham troskab. Antageligt havde de fleste af Vildfladlandets indbyggere efter plagerne under den Den Mørke Tid for længst glemt alt om Det Gyldne Rige. Men øjensynligt bar mange dengang på drømmen om et samlet Rige, og alle de fordele det indebar.
Den mægtige Ragnar af Folkaætten var visionær og ønskede, at befolkningen stoppede med at bekæmpe hinanden og i stedet samlede sig for at jage barbarer, kættere og titaner på porten, så der igen kunne blive opbygget et samlet Rige.
Ragnar havde hjemme i Bakkedalen, men rejste derfra ud på togt for at underlægge sig andre områder. Overalt blev modstanden slået tilbage, og langsomt sluttede flere og flere slægter sig til hans sag og svor ham troskab samt bekendte deres tro til Guddommene. De, der nægtede, blev fordrevet fra Fladlandet. Flere magtfulde slægter, sluttede sig til ham, blandt andet Udgårdsætten, Valravneætten og Langsaxingeætten.
Tilbedelse af Guddommene
Der var på dette tidspunkt ingen Avatarer og heller ikke én samlet trosretning. I stedet tilbad folk Guddommene hver for sig og fulgte rådgivning af en selvudnævnte forkyndere, kaldet goder. Enhver kunne erklære, at vedkommende var en gode, hvilket skabte en del forvirring og modsigelser. Goderne talte ikke på vegne af Guddommene, men kunne kun rådgive om, hvordan de bedst mente, at folk kunne opnå Guddommelig velvilje og gunst. En række goder var derudover parate til at fortælle alt og alle om gammeltroen og dens mange sære skikke.
Magthavere og territorier
Bronzeklanerne rådede over Tågebæltet, med undtagelse af den del, der ligger syd for Svartunil, samt Sønderhaven, men tabte løbende terræn til store togter, foretaget af hære fra Folkaætten og Valravneætten. Ved epokens afslutning var samtlige bronzeklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre.
Folkaætten indtog Tågebæltet, en del af Vildskoven (svarende til det, der i Skrivende Stund hedder Allesia), samt den del af Bakkedalen, der i Skrivende Stund hedder Morænen, samt den del af Højheden, der ikke var Rechtsfelt-kontrolleret, og derudover en sydlig del af Nordskoven (svarende til en sydlig del af det, der i Skrivende Stund hedder Romun) Ragnar giftede sig med en Langsaxing, som en del af en aftale. Udgårdsætten udsprang af Folkaætten, (navnet kommer antageligt af at de “udgår(d)” fra Folkaætten). Det skete efter en fejde, og efter en blodig kampagne bosatte Udgårdsætten sig i den sydlige ende af Stormsletten, hvor de oprettede en egn, ved navn Alzark.
Hesteklanerne mistede alt undtagen det vestlige af Engstepperne i kampe mod Rechtsfeltætten.
Hornklanerne mistede løbende mere territorium til saxingestammerne og rådede ved epokens afslutning kun over et mindre stykke af Nordskovens nord-østlige udkant, grænsende op mod Nadaættens område.
Hyldomsklanerne rådede over Hyldomsdraget.
Nadaætten indtog områder i Vildskoven, omkring Nadafloden (helt ned til der, hvor grænsen mellem Neyala og Allesia befinder sig i Skrivende Stund). Det betød de kom til at grænse om mod deres arvefjender i Folkaætten.
Rechtsfeltætten indtog resten af Sagadraget, den østlige halvdel af Engstepperne, og et flodstykke i den sydlige del af Nordskoven (hvor Romun befinder sig i Skrivende Stund), hvilket var betydningsfuldt, fordi det bandt Sagadraget og Engstepperne sammen. Hære baseret på dygtige ryttere var kernen i deres succes.
Saxingestammerne mistede en sydlig del af Nordskoven (Romun i Skrivende Stund), Der udbrød derudover en internt strid og under den udsprang Langsaxingeætten, ledt af en Langsaxing der giftede sig med Ragnar. Tabet af det sydlige af Nordskoven, var muligvis en medgift, der samtidig skaffede de mere rebelske Langsaxinger af vejen. Ved epokens afslutning var samtlige saxingestammer blevet udryddet eller indlemmet under andre.
Valravneætten indtog den sydlige halvdel af Vildskoven, op til Nadafloden. De blev desuden givet Ørnedraget i gave af Folkaætten, antageligt for at de i så fald kunne gøre fælles front mod Nadaætten.
Vildklanerne blev underlagt de store slægter lidt efter lidt. Ved epokens ende havde vildklanerne kun området ved Stormsletten, det nordlige Vildskoven og en lille enklave ved Sagadragets nordlige kant.
