Rekiem

Rekiem er en daimon, der er dominator af vildegnen Tavshedskrybben, og som er berygtet for at straffe selv den mindste støj med sine tre plager.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi er Rekiem ifølge myten dødsfrygten. Frygten for det sidste langtrukne åndedræt. Myten fortæller, at Rekiem mistede sin nærmeste, og derfor ønskede sig, højere end noget andet, ro til at sørge. Men som andre forstyrrede Rekiem, blev daimonen mere og mere vred. Daimonen valgte derfor at skabe tre dræbende plager. Først hostede Rekiem og skabte derved rustpesten, der får alt jern til at ruste. Dernæst sprængte daimonen et bjerg til støv og lod det langsom regne ned over sit domæne for at kvæle alt, der åndende. Sidst lod Rekiem alt vand forgifte, så alle, der drak af det, ville dø. Men de tre plager var ikke nok for daimonen, der ønskede stilhed og ro. Derfor valgte Rekiem at kaste en forbandelse over alle, der måtte dø i dens domæne, så de kunne tjene som skræk og advarsel overfor uvidende tilrejsende. I deres død efterlod de fortabte rejsende for evigt en form for spektrale aftryk til at jage rædsel i forbipassendes sind. Daimonen vendte efterfølgende tilbage til sin sørgen, men bliver stadig vred, hvis nogen skaber forstyrrelse i dens domæne.

Lokalbefolkningen hævder, at Rekiems sorg bør blive respekteret for at undgå dens vrede. Lokalbefolkningen anbefaler, at tilrejsende i vildegnen taler meget sagte. Rekiem anvender, udover sine tre plager, også gerne stenskred til at bede om ro. Rejsende bør bære maske for at holde støvet fra deres lunger. Rejsende bør kun overnatte i medbragte telte, hvor det er muligt at lukke godt til, for støvet kan tildække tilrejsende og nå at kvæle dem, før de vågner. Alt metal bør være dækket af tykke lag maling og være pakket godt ind for at begrænse rustpesten, men også for at forhindre, at metallet larmer ved at slå mod andet metal.

En teori beskriver, at Rekiem vil beskytte gennemrejsende, der selv er i dyb sorg. En anden teori fortæller, hvordan flere af de sten, der befinder sig i vildegnen, er folk, der er blevet forstenet eller blevet kvalt af det farlige støv.

Kategorisering af Rekiem

Rekiem bliver kategoriseret som en trin 5 daimon af varianten dominator. Du kan her læse begrundelsen for kategoriseringen:

Orakeltegn: Der er ingen observationer af orakeltegn for Rekiem, så det bliver formodet, at entiteten er ude af stand til at skabe dem.

Tilstedeværelse: Rekiems tilstedeværelse er blevet observeret indenfor vildegnen Tavshedskrybben. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.

Indflydelse: Rekiems indflydelse er blevet observeret indenfor vildegnen Tavshedskrybben. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.

Rækkevidde: Rekiems rækkevidde bliver ud fra tilstedeværelse og indflydelse beregnet til at strække sig indenfor vildegnen Tavshedskrybben og den nordlige del af Lenet Markova. Derfor bliver rækkevidden kategoriseret som dækkende en storegn.

Trin: Rekiem bliver ud fra orakeltegn og rækkevidde beregnet til at være en trin 5 entitet.

Type: Rekiem bliver beskrevet som værende uden én fast, fysisk form. Den bliver derfor kategoriseret som en daimon.

Variant: Rekiem er den mest magtfulde entitet i det domæne, som den befinder sig i, og bliver derfor kategoriseret som en dominator.

Tilbedelse: Rekiem bliver ofte tilbedt af folk, der er i dyb sorg. Det er ifølge EVEA’s Tempellov tolereret at tilbede eller indgå en orakelpagt med entiteten. Tilbedelse af entiteten bliver set som en del af trosretningen gammeltroen.

Oplevelsen af Rekiem

Mødet med daimonen bliver beskrevet som destruktiv og frygtsomt. I nærheden af daimonen daler blegt støv ned fra himlen og lægger sig som et tyndt lag over tøj og genstande. I nærheden af bjerge kan der opstå stenskred. Stilheden er allestedsnærværende og så tydelig, at selv åndedræt bryder den som en kniv. Enhver tydelig lyd, som hvis en genstand bliver tabt, skaber et overkompenseret ekko med rumklang af grådkvalte skrig og hvin på utydelige sprog. Glimt af dødsøjeblikke bliver genopført af spøgelseslignende skikkelser. Alt synligt metal knirker og ruster med skræmmende hast. Kroppens led bliver stivere og dødsfrygten snører halsen sammen, så det er svært at ånde. Tanken om døden myldrer frem og fylder sindet. Som om de sidste tanker fra de mange, der er døde her, bliver overført til tilrejsendes tankelandskab. Forestillinger eller måske forudanelser om egen død kommer krybende.

Offgame Information

Senest opdateret: 28. september, 2024