KARTOLOGISK SKILDRING
Mange lokale omtaler dem som Khatankomberne og har adskillige fortællinger om, hvorfor det er farligt at forvilde sig derned uden guide. Sagakatakomberne hænger sammen med Rechtsfeltkrypten, men er adskilt af svært forstærkede og aflåste metaldøre.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Sagakatakomberne også omtalt med samnavnet Khatankomberne. Samnavnet henviser til placeringen under byen Khatalan og Lenet Khatan.
STRATOLOGISK SKILDRING
Det sker indimellem, at angribere forsøger at anvende Sagakatakomberne for at komme ind i Khiburg enten for at plyndre eller indtage fæstningen. Det er uklart, hvad der sker, men hver gang er angriberne forsvundet og aldrig blevet hørt fra igen.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Sagakatakomberne første gang nævnt under Brøndenes Vanvid (153-112 FNFT) med et ukendt navn, da de blev opdaget. Under Ragnars Gyldne Togter (800-750) blev naturattraktionen omdøbt til at hedde Sagakatakomberne, i forbindelse med at egnen, de befandt sig i, blev omdøbt til at hedde Sagadraget.