ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi var Scribonias fulde navn Scribonia, hvilket talte som et Essensnavn, da det blev båret af en Ærkelektor.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi har der været en del spekulation om, hvad der forårsagede de dybe flænger i Scribonias ansigt. Hun besvarede aldrig selv spørgsmålet, hvilket ledte til mange diskussioner og søvnløse nætter blandt bæstologer.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi er Scribonia tilskrevet følgende historisk betydning:
Historiske hovedpunkter
I september år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) var Scribonia med til at oprette Fladlandets Første Royale Tempelråd, som én af fire Ypperstepræster.
Fortællingen om Scribonia
Scribonia blev født i år 315 FNFT (under Håbets Støbeform) med navnet Sira af Valravneætten. Hendes forældre var medlemmer af Valravneætten. Hun udmærkede sig især som soldat, men også som forkynder af Eurikatroen. I år 294 FNFT gennemførte hun, som den eneste, Eurikas sværeste prøve og blev dermed Eurikas udvalgte. Samme måned skiftede Sira navn til Scribonia. Sira af Valravneætten blev dermed en forældning af Scribonia. I år 293 FNFT var hun med til at lede et stort Konvent om EVEAtroen, hvorunder den første udgave af EVEA’s Tempellov blev skrevet. I september år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) var Scribonia med til at oprette Fladlandets Første Royale Tempelråd. I maj år 245 FNFT døde Scribonia af alderdom. Hun blev samme måned begravet i Kronlenets Tempel.
Historiske bemærkninger
Scribonia er nævnt i flere beretninger. Der er teorier om, hvilke dele af EVEAtroens grundlæggelse Scribonia havde ansvaret for, men det er ikke tydeligt i skriftkilderne fra samtiden.
Find artiklen i Clericalis EVEA Bog IV i Biblioteket.
Grafik
Illustration 1: Freya Éowyn K. Chapman (2022).