Seværdigheder

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi bliver betegnelsen seværdigheder ofte anvendt om eksempelvis attraktioner, der ikke befinder sig inde i andre steder, såsom fæstningsværker eller byer, og som derfor kan være fordelagtige at have placeret på et kort. Sagnsteder kan ikke være betegnet som seværdigheder, da de ikke har en kendt beliggenhed, og derfor ikke kan blive påtegnet kort. Tommelfingerreglen ved seværdigheder er, at det er det mest betydningsfulde af stederne, der bliver beskrevet som værende det, der indeholder de andre, og dermed bliver betegnet som en seværdighed, men ikke nødvendigvis den “yderste” af dem.

Kendte eksempler

Et kendt eksempel på et sted, der er betegnet som en seværdighed er Regenternes Have i Kronlenet.

Kartologisk diskussion

I forhold til tommerfingerregelen, så er det relevant ved Kyria, da det nærmere end Kyriakastellet, står til at være yderst, og betegnet som en seværdighed. Størstedelen af Kyria befinder sig inde i Kyriafæstningen, men Kyria er det mest nævneværdige, og dermed det, som er betegnet som seværdighed og står til at være yderst. Det samme gælder for Izubrahe og Laivo. Der er et interessant eksempel med naturattraktionen Stjernefaldet, hvorpå byen Mirrilún befinder sig. Diskussionen går på, om Stjernefaldet er en seværdighed, fordi det omslutter byen, eller om det ikke er, netop fordi det er tilknyttet byen. Ligeledes ligger Stjernesfæren i kanten af Mirrilún, ovenpå Stjernefaldet, og er blevet kategoriseret som en attraktion i byen, selvom det lige så legitimt kunne være en attraktion tilknyttet vandfaldet.