Sfinxer

Sfinxer er fabelvæsner, der bliver beskrevet som havende en løvekrop, vinger med fjer og et menneskehoved.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Der er kun få personer, der mener at have set en sfinx. Myter fortæller, at en sfinx er meget vis og elsker gåder.

Indenfor Fladlandsk bæstologi er sfinxer betegnet som uhumanoide, store, ualmindelige, nærlivsændrende og livsfarlige.

Kategorisering af sfinxer

Sfinxer er kategoriseret som trin 4 fabelvæsner. Begrundelsen for kategoriseringen er som følger:

Størrelsesgrad: Sfinxer er ifølge en beretning blevet sammenlignet med tigre i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende store.

Væsentræk og type: Sfinxer bliver beskrevet som værende en anden form end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.

Sjældenhedsgrad: Sfinxer er svære at finde, men er ifølge myter beskrevet til at være blevet set i vildegnen Melankoliderne, hvis bare folk opholder sig længe nok i vildegnen og medbringer tilstrækkelig med appetitlig viden. Sfinxer er dermed ualmindelige.

Kraftgrad: Sfinxer er ifølge myter i stand til at læse folks tanker og bliver derfor betegnet som nærlivsændrende.

Farlighedsgrad: Sfinxer bliver beskrevet som værende nærlivsændrende. Det bliver vurderet, at de har kontrol over deres kræfter, og at de er bevidste om deres handlinger. Sfinxer bliver derfor vurderet som livsfarlige.

Trin: Sfinxer bliver beskrevet som store, ualmindelige, nærlivsændrende og livsfarlige. Ud fra den højeste af deres kategoriseringer bliver sfinxer betegnet som trin 4 fabelvæsner.

Offgame Information

Senest opdateret: 7. januar, 2023