ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi bliver skiftinger ikke betragtet som mennesker og kan derfor ikke bære titler.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi betragter mange skiftinger som afskyelige, men de bliver oftest ikke vurderet til at være farlige. De bringer vanære og skam over andre, der vælger at huse eller hjælpe dem, hvilket fører til, at de fleste personer, der stadigt har vættetræk, efter de er blevet myndige, forsøger at skjule dem. Enten ved at bære tøj, der dækker deres vættetræk, eller ved at opsøge nogen, som kan hjælpe dem med en behandling. Hvis skiftingen ikke formår at holde sin hemmelighed skjult, vil de fleste ofte vælge at tage afstand til vedkommende, og det er udbredt, at familier afsværger skiftinger for at undgå vanære og ulykke.
DISSEKTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk dissektologi er skiftinger omsluttet af megen mystik, og det kan være svært at skelne mellem mennesker, vildninge og vildlinge. Skiftinger er kendetegnet ved at have vættetræk, som ikke forsvinder, selvom bæreren bliver ældre. Men da vættetræk også kan fremkomme af andre årsager, er der ofte andre tegn, såsom stor afvigelse fra slægten eller humørændringer, som kan vise, at der er tale om skiftinger.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er skiftinger ifølge myten vokset op blandt mennesker, men er ikke selv mennesker. Det er uvist, hvordan de bliver ombyttet, og ingen har set det ske, så der må være mystisk magi involveret. Der er fortsat debat om, hvorvidt skiftinger burde blive kategoriseret som vætter, men da de ofte ligner mennesker så meget, blev det fravalgt. Skiftinger ved ikke selv noget om deres sære tilstand, og mange tror tragisk nok, at de selv er menneskelige.
Skiftinger er betegnet som middelstore, udbredte, småændrende, småfarlige og humanoide.
Mytens fortælling
Kommer senere.
Kategorisering af skiftinger
Skiftinger er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Skiftinger er ifølge en myte blevet sammenlignet med et menneske i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende middelstore.
- Væsentræk og type: Skiftinger bliver beskrevet som værende samme størrelse som et menneske, hvilket gør dem humanoide, og de bliver derfor kategoriseret som vætter.
- Sjældenhedsgrad: Skiftinger er ifølge en myte oftest gemt blandt mennesker, men kan være svære at spotte, da de ligner mennesker til forveksling. Skiftinger bliver derfor betegnet som udbredte.
- Kraftgrad: Skiftinger bliver beskrevet som værende i stand til at formskifte til at ligne mennesker, men at de tilsyneladende ikke kan skifte igen, når først de har gjort det. Derudover kan de antageligt sprede mindre formørkelser ved at tale højlydt grimt om nogen, de ikke bryder sig om. Skiftinger bliver derfor betegnet som småændrende.
- Farlighedsgrad: Skiftinger bliver beskrevet som værende nederdrægtige, selvom de foregiver at være harmløse og uskyldige. De bliver derfor kategoriseret som værende småfarlige.
- Trin: Skiftinger bliver beskrevet som middelstore, udbredte, småændrende og småfarlige, hvilket fører til, at de bliver kategoriseret som trin 2 vætter.
- Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af skiftinger.
Oplevelsen af et møde med en skifting
Mødet med skiftinger bliver beskrevet som en forvirrende og verdensvridende oplevelse. Skiftinger ligner mennesker, tror de er menneskene, som de efterligner, og vil kæmpe for at beholde deres plads. Når mennesker møder skiftinger, kan kun dem, der kender den, de portrætterer godt, mærke, at der er noget forkert i adfærden. Skiftinger har udseende som mennesker, men adskiller sig ved ikke at bløde. Tanker om, hvorvidt man selv er skifting rammer i mødet med en: “Er det den, eller mig, der er den virkelige udgave af mig?”
Bæstologisk diskussion
Det er uklart, præcist hvordan skiftinger opstår.
Feltbæstvejning af skiftinger
Kommer senere.
Om håndtering af skiftinger
Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere skiftinger på er at sende dem ind i en vildegn, så de ikke længere kan gøre skade, eller dræbe dem.
