KARTOLOGISK SKILDRING
Slægten Hasselskhjold er bosat i borgen Khiburg i Lenet Khatan, med tilladelse fra Slægten Rechtsfelt.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Hasselskhjold betegnet som en (Eds)bannerslægt.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Slægten Hasselskhjolds medlemmer er Vartigantro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten, men enkelte har også en sekundær favorisering.
Indenfor Fladlandsk Celestologi er Slægten Hasselskhjold betegnet som en Veddslægt.

KONSULOGISK SKILDRING
Slægten Hasselskhjold består generelt af folk, der arbejder som tjenere for den magtfulde Rechtsfeltslægt, især med at tømme natpotter. Slægten oplever indimellem en udfordring med yngre medlemmer af slægten, der bliver trætte af at tømme natpotter, og som derfor rejser væk hjemmefra, ofte ved at søge optagelse i et Tempel. Det er derfor muligt at finde medlemmer af Slægten Hasselskhjold i nærmest alle Templer. Slægten lader sig især inspirere af Khartaviansk kultur.
Indenfor Fladlandsk konsulogi er Hasselskhjoldslægten et samnavn for Slægten Hasselskhjold.
Kendte slægtsmedlemmer
Slægten Hasselskhjold er blandt andet kendt for slægtsoverhoved Khamille Hasselskhjold og Vægter Khornelia Hasselskhjold, der har skrevet bogen Magnum Opus.
KRONOLOGISK SKILDRING
Hasselskhjoldslægten var oprindeligt en stavnsslægt for Rechtsfeltslægten, men den blev senere opløftet til at være en Bannerslægt, hvilket er meget usædvanligt. Der er ingen nedskrevne historiekilder om, hvordan eller hvorfor det skete, samtidig med at hverken Rechtsfeltslægten eller Hasselskhjoldslægten har lyst til at tale om det. Måske er det, fordi et sådan skift harmonerer meget lidt med Vartigans værdier, som de to Vartigantro Veddslægter går meget op i.