
KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi har Slægten Nordbjørn hovedsæde i Nordskoven.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Nordbjørn betegnet som en Edsbannerslægt for Slægten Langsaxing.
Heraldisk symbolik
Slægten Nordbjørn har farverne lyserøn og beige (primær) samt sort (sekundær). Deres symboler er en elg (primær) og et drikkehorn (sekundær).

Heraldisk diskussion
Baggrunden på skjoldet er magen til den på både Slægten Tordenbjørn og Slægten Tordenkile. Den henviser dermed til deres relation som søskendeslægterne.
Kendte slægtsmedlemmer
Slægten Nordbjørns slægtsoverhoved er Edsvoren Ferbia Nordbjørn.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi er det en forudsætning for at være medlem af Slægten Nordbjørn at være Vartigantro, men enkelte har også en sekundær favorisering, i form af at være Eurikatro eller Extaziatro. Nogle påstår, at enkelte desuden er hemmeligt gammeltro, men det er sikkert ikke rigtigt. Slægten er gennem en Veddvandring forankret i Valccyriahøjen i Nordskoven.
Slægten Nordbjørn er betegnet som en Veddslægt.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er Nordbjørnsslægten en del af Klan Tordenbjørn. Nordbjørnsslægten er et samnavn for Slægten Nordbjørn.
Kendetegnende adfærd
Slægten Nordbjørns medlemmer er kendetegnet ved at have mange byggearbejdere, især tømrere eller skibstømrere, som er eksperter i at arbejde i træ. Der er også en del snedkere. Slægten har tilmed mange jægere, der er dygtige til at jage både byttedyr og fjender, særligt i skovområder. Mange unge slægtsmedlemmer lærer hurtigt de bedste gemmesteder og udkigsposter at kende i Nordskoven, og opnår på den måde erfaring, som kommer dem til gavn, hvis de vælger at blive krigere. Derfor bliver de også fra en tidlig alder yderst dygtige til at finde vej, samt undgå at blive overfaldet på ruten. Flere vælger at blive en del af Lenshæren i Nordskoven eller Alzark. Andre vælger at blive medlemmer af en håndværkerlaug og arbejde som snedkere, tømrere eller skibstømrere.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi udsprang Slægten Nordbjørn fra Slægten Tordenbjørn i juni år 111 FNFT (under De Grå Dekader). Det skete, fordi Slægten Tordenbjørn skiftede til at være Edsbannerslægt for Slægten Vega, efter Kong Luchian Vegas hære havde indtaget Nordlenet, som var deres hjem. Slægten Nordbjørn ønskede i stedet at stå last og brast med Slægten Langsaxing, nærmere end at underlægge sig Slægten Vega. Navnet Nordbjørn var en henvisning til Tordenbjørnen, som var betydningsfuld i slægtens fortællinger, og ordet “nord” henviste til slægtens selvopfattelse af at være nogen, der var forankrede i Nordskoven og dens folk. Slægten Nordbjørn blev af Slægten Langsaxing udnævnt til at være en Bannerslægt (Edsbannerslægt), efter at have gennemført en Veddvandring, hvori de blev anerkendt som en separat slægt fra Slægten Tordenbjørn. Vedvandringen blev udført ved Valccyriahøjen i Nordskoven. I april år 59 FNFT (under Bjergtagningerne) bød Slægten Nordbjørn de to andre søskendeslægter tilbage som Edsbannerslægter under Slægten Langsaxing. Det skete efter aftale mellem de tre søskendeslægter, der havde ønske om at komme tættere sammen igen. I august år 10 ENFT (under Skrivende Stund) brændte Saxinghal ned. Slægten Langsaxing tilskrev Tordenbjørnen skylden og i forlængelse deraf Slægten Tordenbjørn og Slægten Tordenkile. Mens de blev frataget status som Edsbannerslægter, anså Slægten Langsaxing derimod Slægten Nordbjørns medlemmer som loyale, medmindre de stillede sig i vejen. Slægten Nordbjørn er derfor fortsat Edsbannerslægt tilknyttet Slægten Lansaxing.
Find artiklen i Det Store Fladlandske Slægtsværk Bog I i Biblioteket.
Nordbjørnsslægten (samnavn) henviser hertil.
Grafik
Illustration 1-3: Freya Éowyn K. Chapman (2025).
Oprindelig illustration 2-3: Freya Éowyn K. Chapman (2021).