Slægten Ramovak

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi har Slægten Ramovak hovedsæde i Bastion Ramovak, i Elstari, i Neyala.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Ramovak betegnet som Edsbannerslægt for Slægten Argenor.

Heraldisk symbolik

Slægten Ramovak har farverne rød og orange (primær) samt sort (sekundær). Deres symboler er en rød panda (primær) og en hulemalet hånd (sekundær).

Kendte slægtsmedlemmer

Slægten Ramovaks slægtsoverhoved er Edsvoren Ana Ramovak. Derudover er kendte medlemmer af slægten Adjunkt Nicolo Ramovak.

Kendte slægtsklenodier

Slægten Ramovak er kendt for slægtsklenodiet Ramonoklen.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er det en forudsætning for at være medlem af Slægten Ramovak at være Archimedestro, men enkelte har også en sekundær favorisering, i form af at være Eurikatro eller Extaziatro. Nogle påstår, at enkelte desuden er hemmeligt gammeltro, men det er sikkert ikke rigtigt.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er slægtens medlemmer hovedsageligt inspireret af Azurransk kultur. Ramovakslægten er et samnavn for Slægten Ramovak.

Kendetegnende adfærd

Slægten Ramovak rejser tit ud for at opsøge ny viden, med den indstilling at det oftest indebærer at få hænderne snavsede. Slægten er kendt for at deres ingeniører opdagede Guddomsbrønden og regnede ud, hvordan den kunne blive brugt til at løfte skibe med, hvilket gjorde en stor forskel for handel i Fladlandet. Ramovakslægtens medlemmer har siden søgt at gentage successen. Derfor er mange yngre medlemmer af slægten ivrige efter at komme ud for at undersøge Fladlandet.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod slægten på et ukendt tidspunkt som en ubetydelig slægt. I december år 184 FNFT (under Tronedansen) opdagede medlemmer af slægten Guddomsbrønden og regnede ud, hvordan den kunne blive brugt til at løfte skibe med. Samme måned blev de, af Slægten Argenor, erklæret for en Fladlandsk Edsbannerslægt, med navnet Slægten Ramovak, da Argenorslægten anså det for en yderst anerkendelsesværdig bedrift.