Slægten Rhozendal

Slægten Rhozendal er en Bannerslægt for Rechtsfeltslægten og er kendt for at være en stor handelsslægt, der importerer varer fra omkringliggende Len, og som derefter sælger dem med fortjeneste i Lensstaden Khatalan.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi har Slægten Rhozendal hovedsæde i Lensstaden Khatalan i Khatan, med tilladelse fra Slægten Rechtsfelt.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Rhozendal betegnet som en Edsbannerslægt for Slægten Rechtsfelt.

Heraldisk symbolik

Slægten Rhozendal har farverne lysegrøn og lyseblå (primær) samt hvid (sekundær). Deres symboler er en mejse (primær) og en rosenkrans med hvide (sekundær). Mange har spekuleret i, om kransen mon drager inspiration fra slægtsklenodiet Bladskjul.

Kendte slægtsmedlemmer

Slægten Rhozendals slægtsoverhoved er Edsvoren Jasper Rhozendal. Derudover er Reservehøjpræst Areela Rhozendal et kendt medlem af slægten.

Kendte slægtsklenodier

Slægten Rhozendal er kendt for slægtsklenodierne Bladskjul, Signelsen og Vidneskjoldet.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er Slægten Rhozendals medlemmer Vartigantro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten, men enkelte har også en sekundær favorisering. Slægten er gennem en Veddvandring forankret i Rhozenbedet i Khatan.

Slægten Rhozendal er betegnet som en Veddslægt.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er Rhozendalslægten kendt for deres forhandlingsvillighed, deres troskab mod Slægten Rechtsfelt og de mange rygter, der omgærder slægten. Slægtens medlemmer er inspireret af især Khartaviansk og Fladlandsk kultur. Rhozendalslægten er et samnavn for Slægten Rhozendal.

Kendetegnende adfærd

Slægten Rhozendals medlemmer er ofte rejsende, hvilket betyder, at de samler mange fortællinger, rygter og varer ind på deres veje. Rhozendalslægten er kendt for at være erfarne handlere, der oftest formår at vende hjem med mere, end de blev sendt ud med. Rhozendalslægtens medlemmer er kendt for at være udadvendte, frembrusende og tilgængelige. De er oftest selvsikre med gåpåmod og tro på egne evner.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod slægten på et ukendt tidspunkt som en ubetydelig slægt. I december år 185 FNFT (under Tronedansen) havde slægten gennem lang tid udmærket sig som dygtige handlede, der sørgede for at skaffe vigtige handelsvarer til Khatan. De gennemførte en Veddvandring og blev efterfølgende erklæret for en Fladlandsk Edsbannerslægt af Slægten Rechtsfelt. Det blev bevidnet af Signe Rechtsfelt, der var Fladlandets Regent, hvilket var en stor ære. I marts år 108 FNFT (under De Grå Dekader) havde Rhozendalslægten opnået tilstrækkelig status til, at Rechtsfeltsægten udnævnte dem til at være deres Æresbannerslægt. I oktober år 79 FNFT valgte Rechtsfeltsægten at fratage Rhozendalslægten deres status som Æresbannerslægt, og de var fra da af Edsbannerslægt. Omstændighederne for det var lidt uklare.

Find artiklen i Det Store Fladlandske Slægtsværk Bog I i Biblioteket.
Rhozendahlslægten (samnavn) henviser hertil.

Grafik
Illustration 1-3: Freya Éowyn K. Chapman (2025). Oprindelig illustrator: Freya Éowyn K. Chapman (2021).

Senest opdateret: 29. oktober, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.