Slægten Silmikha

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi har Slægten Silmikha hovedsæde i deres slægtsfæstning Asthraburg i Argo i Månedalen.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Silmikha betegnet som en Æresbannerslægt for Slægten Vega.

Heraldisk symbolik

Slægten Silmikha har farverne lyseblå og rust (primær) samt sølv (sekundær). Deres symboler er en sneleopard (primær) og vifte (sekundær).

Kendte slægtsmedlemmer

Slægten Silmikhas slægtsoverhoved er Æresvoren Khonsthansi Silmikha. Derudover er et kendt slægtsmedlem Professor Dorian Silmikha.

Kendte slægtsklenodier

Slægten Silmikha er kendt for slægtsklenodierne Bordsølvet, Regalieægget og Sølvskæret.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er Slægten Silmikhas medlemmer Extaziatro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten, men størstedelen af dem er også Archimedestro. Det, at balancere Extaziatro og Archimedestro, er kendetegnende for mange af medlemmernes holdninger og adfærd.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er slægtens medlemmer hovedsageligt inspireret af Khartaviansk kultur. Silmikhaslægten er et samnavn for Slægten Silmikha.

Kendetegnende adfærd

Slægten Silmikhas medlemmer træder ofte i lære som sølvsmede, perfumører og endda nogle gange Advisører eller Præster. Slægten er kendt for deres udskammende perfektionisme, når det kommer til ydmyge håndværk. Medlemmerne vælger i takt med, at de bliver myndige, dét, de vil bruge deres liv på at skabe, som oftest er det et smukt smykke.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod slægten på et ukendt tidspunkt i Khartavia, men blev først opdaget omkring år 500 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde). De ankom dengang til Fladlandet fra Khartavia som en del af Den Khartavianske Koloniseringsstyrke, hvor de tjente Falkhionslægten med at smede og vedligeholde deres våben. I september år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) skiftede slægten navn til Slægten Silmikha og blev anerkendt som Edsbannerslægt for Slægten Falkhion. Samme måned nominerede et medlem af Slægten Falkhion Bordsølvet som slægtsklenodie, der kort tid efter blev anerkendt af Fladlandets Aristologielektorat. I februar år 281 FNFT (under Accalias Århundrede) blev slægten udnævnt til Edsbannerslægt af Storslægten Vega, efter de var flyttet til Argo og havde bidraget med at genopbygge stadens omdømme og hverv med sølv, efter den primære sølvmine var faldet sammen. I den sammenhæng blev Sølvskæret anerkendt som deres slægtsklenodie. I december år 126 FNFT (under Opblomstringen) blev slægten udråbt som Æresbannerslægt af Storslægten Vega. I april år 6 ENFT (under Skrivende Stund) blev Regalieægget anerkendt som slægtsklenodie for slægten.

Kronologisk diskussion

Et gammelt udtryk siger, at “Da Falkhion forlod guldet, søgte Silmikha mod sølvet”. Det kan virke lidt forvirrende, da Slægten Falkhion havde Lensejerskabet over Sydlenet, hvori byen Gildar befinder sig, hvilket er dét sted i Fladlandet, hvorfra der bliver gravet mest guldmalm. Men udtrykket henviser nærmere til, at Slægten Falkhion forlod Slægten Liopantra, hvis sekundære farve er guld. Henvisning til sølv kan både blive forstået, som at Slægten Silmikha søgte mod byen Argo, hvorfra der bliver gravet sølv, men det kan også blive forstået som Slægten Vega, hvis sekundære farve ofte bliver omtalt som sølv.