KARTOLOGISK SKILDRING
Vegaslægtens hovedsæde er deres slægtsfæstning, borgen Aurakastellet i Lenet Månedalen. Vegaslægten har Lensejerskabet over Nordlenet og Månedalen.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Vega betegnet som en Lensejerslægt.
Heraldisk symbolik
Slægten Vega har farverne blå (primær) og hvid (sekundær).
Deres symboler er en kirin (primær) og stjerner (sekundær).
Kendte slægtsmedlemmer
Slægten Vegas slægtsoverhoved er Grev Marianna Vega. Derudover er kendte medlemmer af slægten Baron Robert Vega, Storgemal Valentina Vega, Marsk Maximus Vega, Højextetiker Lyra Vega og Artíst Kosmo Vega.
Kendte slægtsklenodier
Slægten Vega er kendt for slægtsklenodiet Stjernestenen.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Slægten Vegas medlemmer er Extaziatro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten. Medlemmer af slægten har ikke sekundære favoriseringer.
KONSULOGISK SKILDRING
Slægten Vega er kendt for deres viljefasthed, der lader dem udrette og udleve deres drømme. Det var den, de brugte, da de i sin tid befriede Fladlandet og med det blev Regentslægt. Det er de dog ikke længere.
Slægten Vega drager generelt kulturel inspiration fra Avillionsk kultur.Slægten Vega har en skik med, at slægtsmedlemmer opnår deres mellemnavn ved at drage på en særligt farlig rejse ind bag vandfaldet under Mirrilún. Her finder de til sidst ud af, hvilket mellemnavn de får ved at se på stjernebilleder.
Indenfor Fladlandsk konsulogi er Vegaslægten et samnavn for Slægten Vega.
Talemåder
Slægten Vegas slægtsord er “Vor vilje er vort stærkeste våben!”.
Slægten er også kendt for citatet “Vi ser de stjerner, der danser om os.”
Kendetegnende adfærd
Vegaslægten er kendt for, at medlemmerne fremstår som prestigefulde midtpunkter overalt, hvor de befinder sig. Til fester kan de med deres karismatiske, selvsikre ydre tale til de fleste personer, så de føler sig set og hørt. Med deres vilje udretter og efterlever Vegaslægtens medlemmer deres fulde potentiale og kæmper for at stå øverst og først, mens de lader resten stå i deres skygge. De taber aldrig. Slægten Vegas medlemmer forstår at bruge og begå sig i det sociale spil, og med deres sølvtunger får de mulighed for at opnå deres ønsker, hvis bare de vil det nok.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod Storslægten på et ukendt tidspunkt, men satte første gang fod i Fladlandet omkring år 740 FNFT (under Ragnars Gyldne Regime) med navnet Vegaslægten. Slægten var ankommet til Fladlandet i skibe fra Riget Avillion. I år 289 FNFT, i forbindelse med nyetableringen af Fladlandet, skiftede slægten navn til at hedde Slægten Vega. Vegaslægten blev derefter et samnavn.