Slangeheden

Slangeheden er et Len i Fladlandet, der er kendt for store græsenge, heder og slanger.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Slangeheden sig i den sydvestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Firkløveret, Jammersletten, Khatan, Morænen, Romun og Vestengen. Slangeheden består af ti Herreder.

Slangeheden er betegnet som en mellemegn.

Natur

Området er dækket af græsland og ødemark. Det er især præget af at være hjemsted for et utal af slangearter.

Byer

Lenet indeholder staden Luvak, samt Lensstaden Serpentia.

Seværdigheder

Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Værksmøllen Saltgraven.

Strækninger

Lenet indeholder ikke kendte strækninger.

Områdefortællinger 

Lenet indeholder ikke kendte områdefortællinger.

Landmasser

Lenet indeholder ikke kendte landmasser.

Landskaber

Lenet indeholder ikke kendte landskaber.

Landmærker

Lenet indeholder Khallars Kløft.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Slangeheden Slægten Liopantra.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.

Særligt udbredte favoriseringer er Archimedestroen og Extaziatroen.

Helligdomme

Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Slangehedens Tempel.

Guddomme

Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:

Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for nysgerrigt at opsøge risici. Folkene i Lenet vil gerne lære og studere alt, der er farligt for dem, og har en opfattelse af, at hvis de fjerner én trussel, så kommer der bare en ny. Derfor vil de hellere have en trussel, som de ved, hvor de har, og derved kan lære af. En konsekvens deraf er at folk i Slangeheden ofte opsøger de personer, de mener, udgør den største trussel for dem, for at lære dem at kende. Omvendt kan befolkningen godt finde på at holde lidt afstand til dem, de holder meget af, for at beskytte dem mod risici.

Kendetegnende hverv

Bomuldsbonde, slangetæmmer, giftudtrækker.

Kulturer i egnen

Egnsskikke inkluderer, at alle indbyggere har deres eget krus, som de altid har med sig i tilfælde af, at det, de skulle drikke af, var forgiftet. Derudover spiser og drikker de aldrig noget, før værten først spiser og drikker af varerne selv.

Egnsprøver i Slangeheden inkluderer en prøve, hvor en person bliver lukket inde i et lille lokale med ti slanger og først bliver lukket ud, når slangerne eller personen er død. Det bliver betragtet som yderst skamfuldt at overgive sig og opgive prøven. De Archimedestro i Lenet forbereder sig meget inden prøven og tager en analyserende tilgang. De Extaziatro finder til gengæld ofte måder at hæve prøvens sværhedsgrad på, så de kan høste yderligere ære af at have klaret en sværere prøve.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Slangeheden etbaleret omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten), som én samlet egn med navnet Højheden. Egnen bestod af dengang af et område, svarende til det senere Slangeheden og den sydvestlige del af Khatan. Omkring år 800 FNFT (under Ragnars Gyldne Togter) blev et område (senere Khatan) skilt fra Højheden efter at være blevet overtaget af Rytterætten. Omkring år 480 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) blev Højheden omdøbt til at hedde Slangeheden grundet Den Azurranske Koloniseringsstyrkes indførsel af slanger og slange-symbolik. Højheden blev dermed en forældning af Slangeheden. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform), som en del af nyetableringen af Fladlandet, blev Slangeheden formaliseret som værende et Fladlandsk Len. Samtidigt blev en nordvestlig del af Slangeheden skilt fra og overgik til at være en del af Romun.

Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog II i Biblioteket.
Højheden (forældning) henviser hertil.

Grafik
Illustration 1-2: Casper Starostka.

Senest opdateret: 21. april, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.