Spektroessens

Spektroessens er en væsenessens, der ligner et hvidligt pulver, som består af essensen af astrale gnidninger.

ALKYLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk alkylogi er spektroessens svært at skaffe friskt.

Anvendelse af spektroessens

Spektroessens er en forudsætning for fremstilling af spektralserum.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er der en teori om, at det er muligt at lave spektroessens ved at blande ektoplasma fra et genfærd med menneskers morgenånde. Det er bedst, at morgenånden enten er opstået i kulde, tidligt om morgenen eller efter indtagelse af noget bittert. Det er vigtigt, at det er friskt indfanget ånde, hvilket dog ikke bør forveksles med frisk ånde. Det er til gengæld ikke et problem, hvis der er kommet lidt stof fra et lommetørklæde med. Det hele bliver blandet sammen med lidt ler, hvorefter det bliver ristet og kværnet sammen i en morter for til sidst at blive siet. Hvis der er fremkommet et hvidligt pulver, er det spektroessens. Spektroessens er bedst samme dag, det blev fremstillet, og vil med tiden gå i opløsning, da det indeholder en ustabil blanding af modstridende astrale energier.

Find artiklen i Arcana Magica Bog I i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Freya Éowyn K. Chapman (2023).

Senest opdateret: 15. januar, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.